Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 12. Storfyrsterne af Moskov, det østlige Ruslands Organisation (1303—1462)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storfyrsterne af Moskov: det østlige Ruslands Organisation. 121
yngre Sønner, indførte han i det mindste Grundsætningen
om Thronfølgen i lige Linie, i Stedet for dens Overgang
til Sidelinierne. Han havde afsluttet en Overenskomst med
sin Fætter Vladimir, ifølge hvilken denne gav Afkald paa
sine Rettigheder som «Familiens Ældste», hvorimod han
forpligtede sig til at betragte Dimitris ældste Søn, Vassili,
som sin ældre Broder.
Vassili Dimitrijevitsch (1389—1425) blev uden
Modsigelse sin Faders Efterfølger som Storfyrste af Moskov
og Vladimir. Den første Stads Overvægt over den anden
blev mere og mere fremtrædende. Begges Beliggenhed
var lige fordelagtig: den ene laa ved Moskva, den anden
ved Klæsma, og begge Floder strømmede til Oka. Vladimir
havde ligesom Moskov sin Kreml, beliggende paa en Høi,
hvorfra man ligeledes kunde overskue et stort Landomraade.
Begge Stæder stode i Forbindelse med Volga, den store
russiske Omsætningsaare. Vladimir havde i Begyndelsen
været ligesaa begunstiget som Moskov: Andreas Bogoljubski
havde bestræbt sig ligesaa meget for at forskønne Vladimir,
som Ivan Kalita havde gjort det for at smykke Moskov.
Vladimir, til hvilket Titlen Storfyrstendømme var knyttet,
syntes endog i høiere Grad bestemt til at blive Ruslands
Hovedstad. Det er næsten en historisk Tilfældighed, der
har afgjort Sagen til Fordel for Moskov. Vladimir er nu
kim en Gouvernementshovedstad med fjorten tusinde Ind
byggere, medens Moskov er en Rigshovedstad med sex
hundred tusinde.
Overfor Novgorod begyndte Storfyrsten af Moskov at
betragte sig som Souveræn, og han kaldte gjerne denne
Stad «sin Fædrenearv»; Novgoroderne beraabte sig paa
deres Side paa Jaroslav den Stores Frihedsbrev, der ud
trykkelig tilstod dem Ret til selv at vælge deres Fyrster.
Under de sidste Regjeringer var det bleven Skik og Brug
at træffe en Overenskomst. Disse Republikanere anerkjendte
Moskovs Souveræn som deres Fyrste, medens denne gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
