- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
137

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 13. Ivan den Store, Samleren af de russiske Lande (1462—1505)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krigen mod den store Horde. 137
mer det sig for Dødelige at frygte for Døden,» sagde den
gamle Ærkebiskop Vassian til ham: «man kan ikke und
gaa sin Skjæbne.» Storfyrsten vilde i det mindste kalde
sin Søn Ivan tilbage til Moskov, men Prinsen nægtede
ham heltemodig Lydighed. Endelig besluttede Storfyrsten
sig til at vende tilbage til Hæren, efter at han var bleven
velsignet af sin Moder og af Metropoliten, der lovede ham
Seiren som en David eller en Konstantin, idet han mindede
ham om, at «en god Hyrde bør offre sit Liv for Faarene».
Men Ivan, der ikke følte sig som nogen Konstantin, blev
staaende übevægelig med Hæren ved Oka og Ugra: gjen
sidig indskrænkede man sig til fra Flodbredderne at slynge
Pile og Skjældsord mod hinanden. Ivan lukkede sine
Øren for Bojarernes krigerske Raad og lyttede snarere til
de forsigtige Forestillinger fra to Yndlinge, «velnærede og
meget formaaende Herrer», siger Krønniken. Han afslog
dog at gaa ind paa Khanens Forslag, der gik ud paa Til
givelse, hvis han vilde indfinde sig og kysse hans Stig
bøile eller sende en af Sine i dette Øiemed. Endelig
tabte Munkene og de hvidhaarede Biskopper Taalmodig
heden. Vassian rettede en krigersk Skrivelse til Storfyrsten,
hvori han paakaldte Mindet om Igor, Svætoslav, Vladimir
Monamakh og Dimitri Donskoi. Ivan forsikrede, at Skri
velsen «fyldte hans Hjerte med Glæde, Mod og Kraft»,
men alligevel hengik fjorten Dage i Uvirksomhed. Paa
den femtende Dag, da Floderne vare bedækkede med Is,
gav Storfyrsten Befaling til Tilbagetog. I dette Øieblik
bleve begge Hære grebne af en uforklarlig Panik. Russerne
og Tatarerne flygtede for hinanden uden at være forfulgte
(1480). Khan Akmat vendte tilbage til Horden, der blev
angreben af de nogaiske Tatarer, og under Kampen med
disse blev han dræbt. Det mongolske Aag, under hvilket
Rusland havde sukket i tre Aarhundreder, var med det
Samme bortfaldet.
Det med Polen forenede Lithauen vedblev at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free