Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 14. Vassili Ivanovitsch (1505—1533)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Fjortende Kapitel.
Vassili Ivanovitsch
(1505—1533.)
Vassili Ivanovitsches Regjering kan midt imellem de
to «skrækkelige» Ivan’ers — hans Faders og hans Søns
— Regjeringer synes at blegne lidt. Den havde desuden
en kortere Varighed: den strakte sig kun over otte og
tyve Aar (1505 —1533). Men den var Fortsættelsen af
den første og Forberedelsen af den sidste af de to nævnte
Regjeringer: den Bevægelse, der bar Rusland hen imod
Statsenheden og Autokratiet, sagtnede ikke sin Fart under
Vassili Ivanovitsch.
Der var i Rusland kun tre Stater tilbage, der havde
bevaret en vis Uafhængighed, nemlig: Republiken Pskov
og de to Fyrstendømmer Riæsan og Novgorod-Severski.
I Pskov vedvarede Stridighederne mellem Adelen og de
lavere Befolkningsklasser, mellem Stadbeboerne og Bønderne:
Pskov var desuden i Konflikt med «namiæstnik» eller Fyr
stens Stedfortræder. Storfyrst Vassili begav sig med Hoffet
til Stor Novgorod og befalede Øvrighedspersonerne i Pskov,
at de skulde komme samme Steds hen. Da de indfandt
sig, lod han dem bevogte som Fanger. En Kjøbmand fra
Pskov, der befandt sig paa Veien til Novgorod, ilede med
Efterretningen herom tilbage til sine Medborgere. Øie
blikkelig ringede man med Vetschens Klokke, og Raabet
lød: «Lad os gribe til Vaaben mod Storfyrsten! Luk
Stadens Porte!» De Besindigere holdt Folket tilbage:
«Hvad er her at gjøre? Vore Brødre, vor Øvrighed, vore
Bojarer og ansete Mænd ere i Storfyrstens Magt!» De
fangne Pskoviter opfordrede gjennem en Afsending indtræn
gende deres Medborgere til at undgaa unyttig Modstand
og Blodsudgydelse. Fra Pskov afgik derpaa til Fyrsten
et Sendebud, hvem det var paalagt at sige: «Vi ere ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
