Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 15. Ivan den Skrækkelige (1533—1584)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
158 Ivans Mindreaarighed.
saaledes stredes om Magten, vare Vassilis to Sønner over
ladte til sig. selv. Den yngste, Jurij, var svagt begavet,
hvorimod den ældste, Ivan, var udrustet med beundrings
værdige Aandsevner ligesom senere Peter den Store. Den
Ringeagt, de oprørske Undersaatter dristede sig til at vise
ham, gjorde et dybt Indtryk paa ham. «Vi og vor Broder
Jurij,» skrev han senere, «behandledes som Fremmede, som
Børn af Tiggere. Vi vare daarlig klædte, og vi lede Sult
og Kulde.» De saae, hvorledes Bojarerne plyndrede Kro
nens Skatkammer og rørlige Eiendom. Schuiski tillod sig
i hans Nærværelse at lægge sig med udstrakte Ben paa den
afdøde Czars Seng. Riget plyndredes ligesom Paladset.
«De kastede sig overalt,» vedbliver Ivan, «over Stæderne
og Landsbyerne og pinte og brandskattede Indbyggerne.
Vore Undersaatter have de gjort til Slaver og deres Slaver
til Stormænd i Staten.» Han havde seet, hvorledes man
skilte sig af med dem, han elskede: Ammen Agrafena og
Overstaldmesteren Telepnev. Hans Yndling Voronzov blev
næsten pryglet ihjel af Bojarerne. En Hofmand behøvede
blot at beile til hans Gunst for strax at blive et Offer for
Bojarernes Mistanke. Ivan var, ligesom et forladt Barn,
usselt undervist, uden Opdragelse og var egenlig sin egen
Lærer. Han læste meget og hvad der tilfeldig faldt ham
i Hænderne: Bibelen, Helgeners Levnet og de paa Old
slavisk oversatte byzantinske Krønniker. Han var især hen
given til Reflexioner. Han havde gjennem sin Læsning
vundet en høi Forestilling om Herskerens Betydning, og
han vidste, at han var det legitime Statsoverhoved. Saae
han ikke de samme Bojarer, der i daglig Omgang vare
saa uforskammede mod ham, kappes om at vise ham hyklet
Ærbødighed og servil Tjenestevillighed, naar det dreiede
sig om en offentlig Høitidelighed, saasom en Modtagelse
af Gesandter? Det var ham, der, siddende paa Thronen,
modtog de fremmede Afsendinges Hyldest; hans Underskrift
udkrævedes til, at Akter, som han iøvrigt meget misbilligede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
