Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stæderne.
196
befæstet Borg, «kreml»., i hvilken der laa en Besætning af
Krigere, og af Forstaden, «possady», der beboedes af
Borgerne, «possadskie». Stæderne stode under Vojvoder,
som Fyrsten udnævnte, eller under «Staroster», hvilke Be
folkningen valgte ud af deres Midte, og som altid vare
Adelsmænd. Starosten bestyrede Staden med dens Distrikt.
Da det var Borgerne, der betalte de fleste Skatter, var
det forbudt dem at forlade deres By: under Alexei Mikai
lovitsch blev der sat Dødsstraf for Overtrædelsen af dette
Forbud. For Udredelsen af visse Afgifter vare alle Stadens
Indbyggere solidariske overfor Statskassen. Indenfor Borger
standen indtoges en Særstilling af Kjøbmændene, hvis Be
nævnelse «gosti» (Gjæster, Fremmede) er et Bevis for,
hvor lidet Handelen endnu havde hjemme i dette Land. Det
moskovitiske Rige frembragte en Overflod af Oxehuder,
af Ræve-, Zobel-, Odder- og Hermelin-Skind, Vox, Hon
ning, Hamp, Talg, Tran og Fisk. Fra Kina, Bukhariet
og Persien fik det Silketøi, The og Kryderier. Det rus
siske Folk er af Naturen klogt og driftigt, og dog trivedes
ikke Handelen. Englænderen Fletcher søger Aarsagen til
Handelens Hensygnen i den Usikkerhed, baade Despotiet
og Anarkiet fremkaldte. Muschik’en bekymrede sig hverken
om at samle eller spare. Han lod, som om han var fattig
og elendig for at undgaa Udpresning fra Fyrstens og hans
Embedsmænds Side. Havde Bonden Penge, gravede han
dem ned, som om han frygtede for en fjendtlig Invasion.
Fletcher giver en Skildring af den Brutalitet, hvormed
Bojarerne bemægtigede sig Bondens Eiendom. «Kjøb
mændene og Borgerne,» siger Leroy-Beaulieu, «kunde
vanskelig danne en indflydelsesrig Klasse i et Land, der
ved Lithauen, den tydske Ridderorden og Tatarerne var
skilt fra Europa, Havet og alle store Handelsveie.» Bor
geren var, ligesom Indbyggerne i de franske Stæder i det
ellevte Aarhundrede, kun et Slags Bonde: han bar Bonde
dragt og levede næsten paa Bondevis. Kjøbmændene vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
