Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
198 Kvinderne.
»terem» eller «verkh» (øvre Stokværk). I Rusland var
Kvinden stadig umyndig, hvad der var en Følge af Fa
miliens patriarkalske Organisation. De russiske Munke
oversatte til hendes Brug Prædikener af byzantinske Munke,
hvori Kvinderne opfordredes til at «adlyde deres Mænd,
ligesom Slaven adlyder sin Herre,» til at betragte sig som
«Mandens Eiendel» og til ikke at lade sig kalde «gosposcha»
eller Herskerinde, men til at betragte sin Ægtefælle som
sin «gospodin» eller Herre. Familiefaderen havde Straffe
myndighed over hende ligesom over Børnene eller Slaverne;
kun anbefaler Præsten Sylvester: sin «Domostroi», at der
ikke skal anvendes Stokke eller Redskaber af Træ eller
Jern; hun skal ikke ydmyges ved at blive slaaet i Tyendets
Paasyn, men hun skal tages til Side, hvor der uden Vrede
og Heftighed skal tildeles hende en maadeholden Revselse.
Ingen Kvinde vilde have vovet at unddrage sig en saadan
Tugtelse; selv den stærkeste Kvinde lod sig revse af en
svag Mand. Det russiske Ord lød: «Jeg elsker Dig som
min Sjæl og banker Dig som min Pels.» Herberstein om
taler en Moskoviterinde, der havde ægtet en Fremmed og
ikke troede sig elsket af ham, fordi han aldrig havde slaaet
hende. I Hjemmet var Kvinden skjult i «terem», paa
Gaden bag Bærestolens Forhæng; hendes Ansigt var til
hyllet med «fata», der lignede et Nonneslør. Heftede
man sit Blik paa en Adelsmands Hustru, gjorde man sig
skyldig i en Fornærmelse, der overfor Czarens Gemalinde
blev en Forbrydelse: man skulde tro, at man var i Stam
bul eller i Ispahan. Man fritog Kvinden fra at gaa i
Kirke: hendes Kirke var i Hjemmet, hvor hun kunde for
rette sin Andagt. Præsten Sylvester forlanger, at hun skal
vaage over god Orden i Huset, at hun skal staa først op
om Morgenen og vække Tyendet, anvise dette Arbeide
og med egne Hænder deltage i Husgjerningen, ligesom
Oldtidens Lucretia. Men i Virkeligheden var der ogsaa
andre Maader, hvorpaa hun kunde anvende sin Tid. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
