- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
225

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 18. Urolighedernes Tid (1605—1613)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udmærket sig ved sit Had mod Usurpatoren, havde
overvundet ham i Felten, og havde endelig spillet den første
Rolle i Sammensværgelsen mod ham. Bojarerne havde
ønsket, at en Stænderforsamling skulde sammenkaldes,
saaledes som det var sket i 1598. Men Vassili Schuiski
vilde ikke afvente en saadan Beslutning. Idet han var
mere utaalmodig, men mindre klog end Boris Godunov
havde været det, foretrak han at skylde udelukkende
Moskoviterne og ikke hele Nationens Delegerede sin Krone.
Det var det nye Herredømmes Grundfeil: Vassili var ikke
saaledes som de tidligere Czarer i Besiddelse af Arveretten,
og heller ikke havde han saaledes som Boris tre Stænders
Stemmer for sig. Midt under uhørte Farer vedblev hans
Ret til Kronen at være omtvistelig. Patriarken Ignatius,
der var bleven indsat af den falske Dimitri, afløstes af
Hermogenes. Saaledes ledsagedes ethvert nyt Regjeringsskifte
af en Forandring i Kirkens første Værdighed.

Vassili den Femte (1606—1610) svor ved sin
Thronbestigelse høitideligt, at han ikke vilde lade nogen Bojar
henrette uden Dom, at han herefter ikke vilde inddrage
Forbrydernes Gods, og at han vilde tugte Bagvaskere. De
ægte Russere bleve dybt bedrøvede over, at Czaren
saaledes berøvede sig sine souveræne Rettigheder, over at
han saaledes gav Afkald paa en Del af sin Selvherskermagt
til Fordel for Bojarerne. — Provindserne vare misfornøiede
over, at de ikke vare blevne tagne med paa Raad ved
Valget af Czaren. Omtrent samtidig med Vassili den
Femtes Thronbestigelse udbredtes Efterretningen om, at
Dimitri havde besteget sine Fædres Throne. Andre sagde,
at denne Dimitri var en Bedrager, der med Djævelens
Hjælp havde tilranet sig Kronen. Man vidste ikke mere,
hvad man skulde tro, eller hvorpaa man kunde forlade
sig. Der opstod et Slags moralsk Forvirring, og under
denne Situation aabnedes Veien for Eventyrere.

Vassili den Femte, der var halvtredsindstyve Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free