Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 18. Urolighedernes Tid (1605—1613)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde nu blive knyttede til hinanden under en polsk
Fyrste. Bojarernes Tillid var saa stor, at de foresloge
Zolkievski, da de troede Moskovs Sikkerhed truet af den
falske Dimitris Nærhed, at han skulde komme til Staden
og Kreml. Dette var ikke nogen patriotisk Beslutning;
den skyldtes Adelens Mistillid til den store Mængde, og
den skulde bringe stor Ulykke over Moskov. Zolkievski
vilde tage sine Garantier mod Nationens Førere: Galitzin
og Filaret Romanov vare allerede ved Smolensk i Kong
Sigismunds Magt; han lod sig den afsatte Czar og dennes
to Brødre udlevere som Gidsler.
Kong Sigismund pønsede paa et nyt Forræderi mod
Rusland: han havde til Hensigt at erobre Rusland ikke for
sin Søn, men for sig selv. Han forlangte af Gesandterne,
at Smolensk først skulde overgive sig til Kongen af Polen,
men disse forkastede modigt dette Forslag. De fordrede
desuden, at Vladislav skulde komme til Moskov, da det
var det eneste Middel til at fjerne den Mistanke, Kongens
Optræden havde begyndt at vække. Sigismund afslog
deres Forlangende: han vilde selv være Czar. Efter at
Kongen havde opgivet Forsøget paa at blive Herre over
Gesandtskabets to fornemste Medlemmer, vendte han sig
til disses Ledsagere. Han opfordrede Sekretæren Tomila
til at udvirke Aabningen af Smolensk’s Porte, men hin
svarede: «Hvis jeg gjorde det, vilde ikke alene Gud og
Moskoviterne forbande mig, men Jorden vilde ogsaa vægre
sig ved at bære mig; vi ere sendte hid for at underhandle
om Landets, men ikke om vore egne Interesser.» Ikke
alle Russere nærede en saa retskaffen Tænkemaade. I
Leiren ved Smolensk var man Vidne til samme oprørende
Skuespil som i Leiren ved Tuschino. Man beilede til
Kongens Gunst, ligesom for kort Tid siden til «Røverens»
for at faa Embeder, Værdigheder, Land og Penge.
Saltykov, Mstislavski og Garveren Andronov gjorde sig særlig
bemærkede ved deres lave Tænkemaade. I Moskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
