Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 18. Urolighedernes Tid (1605—1613)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poscharski skjærpede endog Mistroen til de donske
Kosakker. Alligevel blev Hetmanen Khodkievicz, da han
vilde tilføre Moskov Undsætning, slaaet paa Moskvas høire
Bred af Poscharski, paa dens venstre af Kosakkerne.
Rigtignok vægrede de sidste sig i det afgjørende Øieblik ved
at kæmpe: Abraham Palitzins Bønner, ved hvilke de førtes
tilbage til Slaglinien, og Minins og hans Troppers
Indgriben maatte til for at skaffe Seier. Den polske
Besætning i Kreml blev derpaa saa tæt indesluttet, at den snart
blev tvungen til at spise Menneskekjød. Den overgav sig
paa Betingelse af, at den maatte beholde Livet, og den
udleverede sine Fanger, blandt hvilke den unge Mikael
Romanov befandt sig. — Kreml og «Kitai-gorod» havde
lige aabnet deres Porte, da man erfarede, at Kong
Sigismund ilede den polske Besætning til Hjælp. Men det var
for sent: ved Efterretningen om, hvad der var skeet, maatte
han vende om. Det russiske Folk havde ved sin Opofrelse
frelst Rusland. Aaret 1612 holdt sig længe i Nationens
Erindring, og da Invasionen 1812 fornyede Mindet om det,
oprettedes der paa det røde Torv et kolossalt Monument
for de to Befriere: Slagteren Minin og Fyrst Poscharski.
Rusland, der var givet tilbage til sig selv, kunde nu
frit skride til Valget af en Czar. En stor Folkeforsamling
mødte i Moskov: den bestod af de høie geistlige
Dignitarer og af Delegerede fra Adelen, Kjøbmændene, Stæderne
og Landdistrikterne, der alle maatte være forsynede med
ordentlige Fuldmagter. Man blev enig om, at man ikke
vilde vælge en Fremmed, hverken en Polak eller en
Svensker. Men da Loddet skulde falde paa en Russer,
begyndte Kappestriden og Kabalerne; dog nævntes et Navn,
om hvilket alle Stemmer samlede sig: Mikael Romanovs.
Han blev ikke valgt for sin egen Skyld, thi han var den
Gang kun et Barn paa femten Aar, men for sine
Forfædres, Romanov’ernes og for Faderen Metropoliten Filarets
Skyld. Filaret sad paa den Tid som Fange i Marienburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
