Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 19. Mikael Feodorovitsch Romanov og Patriarken Filaret (1613—1645)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Fremmede ønskede Ivan den Skrækkeliges Tid tilbage.
«Gid Gud vilde aabne Czarens Øine, ligesom han aabnede
Ivans,» skrev en hollandsk Resident, «thi ellers gaar det
moskovitiske Rige til Grunde.» Lykkeligvis fandt
Regjeringen overalt en Støtte i Folkets gode Villie. Paa
Kroningsdagen indsendte de Militærpligtige en Klage over, at
de ikke havde faaet deres Sold: deres ødelagte
Lehnsbesiddelser gave dem ikke mere nogen Indtægt. Czaren
og Geistligheden lode derfor udgaa Skrivelser til de
russiske Stæder, hvori de bade disse om at hjælpe Staten,
betale Tropperne og støtte den med Mandskab og Penge
mod de indre og ydre Fjender. Først angreb man
Zarutzki. Indbyggerne i Astrakhan, hvilke hans Grusomhed
havde bragt i Raseri, havde gjort Oprør og indesluttet
ham i Kreml, hvorfra han saae Leilighed til at undvige,
da de russiske Vojvoder nærmede sig. Han blev greben
og dømt til at spiddes. Sønnen af «Røveren fra Tuschino»
blev trods sin unge Alder hængt; hans Moder, Polakinden
Marina, døde i Fængsel. Efter Geistlighedens og Bojarernes
Raad, vilde Czaren træde i Underhandling med Baloven,
Fører for en anden Bande; men hin angreb, i Stedet for
at svare, Moskov; han blev imidlertid overvunden, og hans
Bande nedhuggedes. Befolkningen ved Dvina gjorde det
selv af med Zaporogerne. Lissovski blev skarpt forfulgt
af Poscharski; men den snilde Fribytter forstod at
tilintetgøre alle «Befrierens» Anstrengelser. Først ved at slutte
Fred med Polen fik man Bugt med ham.
I Aaret 1615 mødtes ved Smolensk Underhandlere for
begge Parter: Erasmus Handelius, en Afsending fra den
tydske Keiser, var til Stede for at mægle. Men man
kunde ikke opnaa nogen Overenskomst: Polakkerne nægtede
at gaae ind paa Mikael Romanovs Valg og fordrede, at
Vladislav først skulde anerkjendes som Czar af Rusland.
«Man kunde ligesaa godt,» som Handelius sagde, «have gjort
Forsøg paa at forsone Ild og Vand med hinanden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
