Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 20. Det vestlige Rusland i det syttende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen i Lublin 1569.
250
for at iværksætte en endelig Forening. En Rigsdag traadte
sammen i Lublin. Den russisk-lithauiske Adel modsatte
sig bestemt Foreningen. Forskjel i Religion, national Egen
kjærlighed, Standsinteresse, kort sagt Alt skilte den fra
Polen. Men Regjeringen veg ikke tilbage for Anvendelsen
af noget Middel til at beseire dens Modstand: man truede
Lithauen med, at man ikke vilde forsvare det mod Czarens
Indfald, og man stillede de Gjenstridige Tabet af Kronens
Lehn i Udsigt. Det polske Parti var alligevel nær ved
at bukke under; de lithauiske Deputerede vilde hellere i
Masse forlade Rigsdagen end give efter. Men til Slutning
lykkedes det Kong Sigismund at vinde to af de indflydelses
rige Medlemmer: Konstantin Ostroiski, Vojvod af Kiev,
og Alexander Czartoryski, Vojvod af Volhynien. Nikolai
Radzivill, der havde holdt de polske Bevægelser saa længe
i Skak og havde været den sidste Repræsentant for den
lithauiske Uafhængighed, var død. Det lykkedes desuden
Kongen at vinde den lillerussiske Adel, der var mindre
fjendtlig stemt mod det katholske Polen end Lithauens
protestantiske Adel. «Unionen i Lublin» bestemte, at de
to Kroner skulde, med de samme Rettigheder, forenes paa
eet Hoved, at Rigsdagen og Senatet skulde være felles;
at disse skulde holde Møder i Varschov, en masovisk By,
der saaledes blev den nye Stats Hovedstad; at Polen og
Lithauen hver skulde bevare deres Stordignitarer, deres
Kansler, Marskaller, Hetmaner, deres særskilte Hære og
Love. De egenlige russiske Lande undergik en ny Sønder
lemmelse: Lille-Rusland blev særlig knyttet til Polen (1569).
Den naturlige Følge af Lublin-Unionen var den polske
Indfiydelses Tiltagen i de russiske Lande: paa den ene
Side havde de polske Adelsmænd faaet Ret til at erhverve
Grundeiendom og besidde Embeder i Lithauen; paa den
anden Side tilegnede den russiske Adel sig, idet den
blandedes med Nabolandets Adel, dennes Sprog og Sæder.
Den begyndte at blive «poloniseret» og udvidede paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
