Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 20. Det vestlige Rusland i det syttende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvide Rusland. 255
Hvide-Ruslands Klager. Lille-Ruslands Opstand.
De Klager, der løde fra den orthodoxe Geistlighed og
fra Landboerne, hvilke bleve haardere undertrykte, end hid
til da de nu ikke havde den samme Religion som deres
Herrer, fandt Gjenklang paa Rigsdagene i Varschov. En
Deputeret fra Volhynien, Laurentius Drevninski, udbrød
paa Rigsdagen 1620: «Naar Eders Majestæt fører Krig mod
Tyrkiet, af hvem forlanger De da de fleste Tropper? Af
den russiske Nation, der bekjender sig til den orthodoxe
Tro, af den Nation, der, hvis der ikke tages Hensyn til
dens Lidelser og Bønner, heller ikke mere vil være i Stand
til at danne med sit Bryst ligesom et Værn for Eders Stat.
Hvorledes kan man forlange af denne Nation, at den skal
offre Alt for at sikkre Fædrelandet Fredens Velgjerninger,
naar den ikke selv nyder Fred ved den huslige Arne?
Enhver seer klart, hvilke Forfølgelser denne gamle, russiske
Nation er udsat for paa Grund af sin Tro. I de store
Stæder har man plyndret Kirkerne og sat Segl paa Dørene;
i Klostrene findes der ikke mere Munke, man benytter
dem som Kvægstald. Børnene dø uden Daab; de jordiske
Levninger af de Døde, for hvilke der ikke mere bedes i
Kirkerne, føre man ud af Staden ligesom døde Dyr. Mænd
og Kvinder leve sammen uden Præstens Velsignelse. Man
døer uden Skriftemaal og Alterens Sakramente. Er det
ikke det Samme som at krænke Gud selv, og vil Gud ikke
hævne Sligt? I Lemberg kan Ingen, der ikke høre til de
«Unerede», leve i Staden, frit drive Handel der eller blive
optagen i Haandværkernes Laug. I Løbet af tyve Aar
have vi ikke kunnet opnaae, at vore Rettigheder og Fri
heder agtes. Vi ville blive tvungne til at udraabe med
Profeten: «Min Gud, døm mig og døm mine Handlinger».»
De Livegnes Stilling var især bleven utaalelig: til den
polske eller poloniserede Herre og til den romerske Missio
nær, sluttede sig en tredieSvøbe: «den jødiske Forpagter»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
