Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter den Store - 23. Peter den Stores Krig med Karl den Tolvte (1700—1709)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingermanland og Estland. 311
burg (o: Nøgleborg), fordi Besiddelsen af dette Punkt
skulde gjøre ham til Herre over hele Floden. I Nærheden
af Nevas Munding havde Svenskerne den lille Fæstning
Nienschanz; ogsaa denne erobrede Peter, ødelagde den og
opførte paa en Naboø et Fort, omkring hvilket hans frem
tidige Hovedstad skulde reise sig. Den lille 0 Kronslot
blev Kronstadt, der skulde være en Hindring for Sven
skernes Adgang fra Søsiden. Nu var Czar Peter Herre
over Neva. Samme Aar (1703) kaprede han her to svenske
Skibe. «En uhørt Seir!» skrev han til Moskov. Derpaa
kom Koporje, Jarna og Dorpat, der havde tilhørt Repu
bliken Novgorod, i hans Besiddelse. Som Opreisning for
Nederlaget ved Narva bemægtigede han sig Narva. Sam
tidig vare de svenske Østersøprovindser, Estland og Liv
land Skueplads for en Plyndring og Ødelæggelse, der stil
lede Hærgningerne i Pfalz under Ludvig den Fjortende i
Skygge. Ivan den Skrækkeliges Tid syntes at være vendt
tilbage. Russerne holdt et frygteligt Indtog i deres For
fædres Besiddelser. Volmar, Marienburg, Wenden og
Vesenberg bleve udplyndrede. Scheremetiev skaanede kun
Riga, Pernau og Reval. Landet blev forvandlet til en
Ørken. Kosakkerne, Baschkirerne, Kalmukerne og Tatarerne
vidste ikke, hvad de skulde gjøre med deres Fanger.
Alene Zaporogerne førte 4,000 Fanger: Mænd, Kvinder og
Børn til den nedre Dnieper. Men Fæstningernes Indtagelse,
Stædernes Brand og Befolkningens Udryddelse formaaede
ikke at aflede Karl den Tolvtes Tanker fra August den
Stærke, paa hvis Undergang han udelukkende pønsede.
I Aaret 1705 kom Czaren til Erkjendelse af, at han
nu maatte skjænke Svenskernes Færd i Polen fuld Opmærk
somhed, og at han ikke maatte lade sin Forbundsfælle,
Kong August, gaae til Grunde. Czaren var tilfreds med
at have taget sin Del af Byttet: Estland og Livland.
Russerne gik over Dyna, besatte Kurland og Vilna, og
lagde sig i en befæstet Leir ved Grodno. Men Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
