- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
317

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter den Store - 23. Peter den Stores Krig med Karl den Tolvte (1700—1709)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Toget i Rusland 1708. 317
Øxen, til Beresina Floden, som han såtte over. Ved
Galovtschin stødte han paa 20,000 Russere. Med en Ud
holdenhed, der burde have bragt ham til Eftertanke, trak
de sig først tilbage efter det syvende Angreb under Kongens
personlige Ledelse. Han naaede Dnieper ved Mohilev og
rykkede derfrå frem til Mstislav. Ved Dobroje, Syd for
Smolensk, angreb han et Korps paa 10,000 Russere og
6,000 Kalmuker. Hesten blev skudt under ham, to Ad
jutanter faldt ved hans Side, han blev ene med fem Mand,
dræbte med egen Haand tolv Fjender og undkom kun ved
et Under. Rusland lod sig ikke saa let overrumple. Han
befandt sig nu paa Veien til Moskov, som engang Napoleon
skulde følge, kun tre hundrede Kilometre fra den russiske
Hovedstad. Det var i Slutningen af September; Vinteren
nærmede sig og tegnede til at blive streng; Fødemidlerne
begyndte at slippe op; man raadede ham til at trække sig
tilbage fra Mstislav til Mohilev og der oppebie Lewenhaupt,
der skulde støde til ham med 18,000 Mand og Mund
forraad. Men Kong Karl lod sig friste af Mazeppas Løfte
om 30,000 Kosakker og af Haabet om at finde Levnets
midler i Overflod paa Sydens frugtbare Sletter. Han
vendte sig da mod Ukraine. Nu faldt Czar Peter og hans
Generaler i Flanken paa Lewenhaupt, der stod uden For
bindelse og Understøttelse paa Sletterne ved Dnieper. Den
svenske General tabte den største Del af sine Tropper,
maatte fornagle sit Skyts og brænde sin Proviant; denne,
til hvilken den kongelige Hær havde sat sit Haab, var
saaledes gaaet tabt. Hvad General Lewenhaupt tilførte
Karl den Tolvte var kun Vragstumper fra Skibbrudet.
Kort efter stødte Mazeppa til Hæren, men han kom kun
som Flygtning i Spidsen for et Par tusinde Kosakker.
Imidlertid var Vinteren kommen, den skrækkelige
Vinter 1709. Under de anstrengende Marscher, som Kong
Karl uklogt fordrede af sine Tropper, omkom disse i stort
Tal, og Hestene døde af Sult. Af Mangel paa Forspænd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free