- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
353

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter den Store - 25. Peter den Stores sidste Aar (1709—1725)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kong Karl den Tolvtes Død. Freden i Nystad 1721. 353
en af Ålandsøerne. Bruce og Ostermann mødte paa Rus
lands Vegne, Gørtz og Gyllenborg paa Sverrigs. Men
Underhandlingerne trak i Langdrag, og imidlertid faldt
Karl den Tolvte den 1 ite December 1718 under Beleiringen
af Fæstningen Frederikssten ved Frederikshald i Norge.
Stænderne i Stockholm udelukkede Kong Karls Søstersøn,
Hertug Karl Frederik af Holsten-Gottorp, fra Thronfølgen,
og gave Kronen til den afdøde Konges yngste Søster,
Ulrikke Eleonore, der var gift med Prinds Frederik af
Hessen. Den enevældige Kongemagt afskaffedes, og en
Forfatning indførtes, der berøvede Kronen næsten al
Myndighed og hidførte en halvtredsindstyveaarig Afmagts
periode for Sverrig. Magtens Tyngdepunkt forlagdes til
Rigsdagen, der var sammensat af Repræsentanter for de
fire Ståender: Adel, Geistlighed, Borgere og Bønder, men
den førstnævnte Stand havde den overvelende Indflydelse.
Ulrikke Eleonore gav i April 1720 Afkald paa Kronen,
hvorpaa Stænderne, efter at dennes Myndighed yderligere
var indskrænket, valgte hendes Ægtefælle Frederik af
Hessen til Konge. Aaret forinden var Gørtz, der anklagedes
for at have styrtet Landet i Ulykke og misbrugt sin Ind
flydelse hos Karl den Tolvte, bleven henrettet i Stockholm.
Den nye svenske Regjering sluttede Fred med England,
Preussen, Danmark og Kong August af Polen. Nu stod
kun Peter den Store tilbage som Fjende, og han fornyede,
for at tvinge sine Fredsbetingelser igjennem, 1720 de
Hærgninger og Plyndringer paa Sverrigs Østkyst, der alle
rede vare begyndte det foregaaende Aar, under Kommando
af General Apraxin. Syv Kjøbstæder og ethundredeogfemog
tredive Landsbyer foruden mangfoldige Herregaarde lagdes
i Aske. Kabinettet i Stockholm maatte endelig give efter.
Ved Freden i Nystad den 1 ode September 1721 afstod det
Ingermanland, Estland, Livland og en Del af Karelien i
Finland til Czar Peter. Ved denne Fredslutning hævnedes
Ivan den Skrækkelige og Alexei Mikailovitsch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free