Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter den Store - 25. Peter den Stores sidste Aar (1709—1725)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eudoxia Lapukhin. Alexei. 355
delte sine Slægtninges Anskuelser, blev hun Czaren for
hadt. Efter Indtagelsen af Asov tilkjendegav han hende,
at han ikke mere vilde se hende i Paladset, og at hun
skulde trække sig tilbage til Pokrovski-Klostret i Susdal.
Senere lod han sig skille fra hende for at ægte Katharina.
Men Eudoxia var dog, skjøndt forviist og fråskilt, en
Magt: i Folkets og en Del af Geistlighedens Øine vedblev
hun alene at være Czarens lovlige Hustru: hun var Moder
til en Czarevitsch, Alexei, paa hvis Karakter og Aand
hun under Czarens hyppige Fraværelser havde udøvet den
sørgeligste Indflydeise. Efter at Eudoxia var bleven
fjærnet, tog Czaren sig mere af sin Arvings Opdragelse
og gav ham udenlandske Lærere. Men det var for sent;
Alexei var allerede en ung Mand med indskrænket Syns
kreds, han var uvirksom, doven, haardnakket og svag af
Fatteevne; Reformatorens Søn var kun en Lapukhin. Me
dens Czar Peter færdedes paa Valpladserne i Finland,
Lithauen og Ukraine, omgav Alexei sig med Munke og
religiøse Sværmere; man søgte at indynde sig hos ham ved
at nedsætte Reformerne og de nye Love. Han ægtede
mod sin Villie i Torgau Charlotte af Brunsvig, idet han
lovede sig selv, at han en Gang vilde lade Ophavsmændene
til dette Ægteskab henrette. Da hans Fortrolige advarede
ham mod at støde de Store fra sig, svarede han: «Jeg
spytter paa dem, jeg har Folket for mig; nåar min Fader
døer, vil jeg hviske Noget i Øret paa Ærkebiskopperne,
og de ville gjentage det for Præsterne, som igjen ville sige
det til deres Sognebørn, og man vil gjøre mig til Czar,
selv om det skulde være mod min Villie.» Paa sin Reise
til Tydskland havde han ikke villet lære Noget; han gjen
nemborede sin Haand for ikke at blive nødsaget til at
tegne; for at han kunde leve i Lediggang, paaberaabte
han sig et svagt Helbred. Czar Peter søgte at føre ham
ind paa den Reformvei, han havde valgt. «Bekymringen
for Fremtiden tilintetgjør den Glæde, som mit nuværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
