Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 27. Keiserinde Anna Ivanovnas Regjering. Formynderregjeringer (1730—1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Felttog paa Krim. Fred i Belgrad 1739. 381
stadig slagne; desuden frygtede de, af Hensyn til den
orthodoxe Befolkning i Transsylvanien og Slavonien og
Kroatien, mere Russernes end Tyrkernes Naboskab. De
trængte paa en skyndsom Afslutning af Fred, og en saa
dan kom i Stand i Belgrad i Aaret 1739. Østerrig afstod
til Tyrkiet hele Serbien med Orsova og Valakiet. Rus
land fik kun en Strimmel Land mellem Bug og Dnieper,
nøiedes med Sløifningen af Asovs Fæstningsværker og gav
alle Erobringer tilbage. Denne Krig havde kostet Rusland
over hundredtusinde Mennesker. Kongen af Frankrig
havde viist, at han var i Stand til at ramme sine Fjender,
seiv om de vare adskilte fra ham ved vide Afstande.
Keiserinde Anna Ivanovna havde seet sig nødsaget til at
paakalde hans Mægling, for at holde Svenskerne tilbage
og faae Freden med Tyrkiet afsluttet. Efter Ostermanns
indtrængende Forlangende og Ludvig den Femtendes Be
faling havde Saint-Séverin og Villeneuve været virksomme
henholdsvis i Stockholm og Konstantinopel i de nævnte
Retninger. Keiserinden viste Villeneuve sin Erkjendtlighed
ved at tilbyde ham femtentusinde Daler, men han vilde
kun modtage St. Andreasordenens Kors. Den russiske
Gesandt i Paris, Kantemir, henledede under disse Omstæn
digheder gjentagne Gange sit Hofs Opmærksomhed paa,
«at Frankrig, da Rusland var den eneste Magt, som kunde
holde det Stangen, aldrig vilde lade nogen Leilighed gaae
übenyttet hen til at svække Russernes Kraft, saasnart disse
optraadte fjendtligt overfor det.
Ivan den Sjette. Formynderregjeringe?’.
Imidlertid bragte Skattebyrden, de strenge Retsforfølg
ninger og de hyppige Rekrutudskrivninger Bønderne til For
tvivlelse. Til samme Tid tog den Unaade, hvori Theofilakt,
Tatischtschev, Rumanzov og Makarov, disse Peter den
Stores gamle Tjenere, faldt, og Henrettelsen af Volinski,
Galitzin og Dolgoruki’erne, sig ud som en Trudsel mod hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
