Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 31. Katharina den Andens Reformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Katharina og Videnskaben.
Katharina den Anden søgte ivrigt at vinde de franske
Forfatteres Sympathi. Hendes Korrespondance med de
franske Filosofer har ikke bidraget lidet til Forøgelse af
hendes Anseelse i Europa i det attende Aarhundrede og
til hendes Berømmelse hos Efterslægten. Hun vandt for
Statstjenesten den tydskfødte, men fransk dannede Baron
Grimm, der havde været Rousseaus Ven, og som fra Paris
sendte hende regelmæssige Korrespondancer angaaende
Frankrigs Anliggender. Hun stod paa en fortrolig Fod
med Prindsen af Ligne og med den franske Gesandt, Grev
Ségur, der begge udmærkede sig ved Aand og viden
skabelig Begavelse. Under en lang Reise i Syden led
sagede de Keiserinden; de havde Sæde i hendes Vogn,
og hun forstod at besvare deres sindrige Smiger og deres
vittige Ytringer med Aand og Lune. Hun søgte at faae
Beccaria, Forfatteren af «Afhandlingen om Forbrydelser
og Straffe» i sin Tjeneste. Hun var en «god Veninde» af
Madame Geoffrin, hvis Salon i Paris var en af Tidens
Aandsmagter. Keiserinden havde tilbudt d’Alembert Le
delsen af Thronfølgeren Storfyrst Pouls Opdragelse, men
den franske Videnskabsmand undslog sig. Senere ansatte
Katharina Schweizeren Laharpe, der var bekjendt for sine
republikanske Anskuelser, som Lærer hos sine Sønnesønner
Storfyrsterne Alexander og Konstantin. Marmontel, der
sendte hende sin «Belisarius», takkede hun i en Skrivelse,
hvori hun erklærede, at «Bogen fortjente at blive oversat
paa alle Sprog». Under en Reise i Volga-Egnene lod hun
en Oversættelse af den besørge og oversatte seiv det niende
Kapitel. Keiserinden kjøbte Diderots Bibliothek, men over
lod ham det til Benyttelse. Hun subskriberede paa Ency
klopædien, der var proskriberet i Paris; hun beundrede
Diderots «Filosofiske Tanker», som Parlamentet havde dømt
til Baalet, og hans «Brev om de Blinde», der havde bragt
ham i Bastillen. Hun indbød Diderot til St. Petersborg,
hvor han en Maaned, under den elskværdigste Gjæstfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
