Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 31. Katharina den Andens Reformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmede Videnskabsmænd og Kunstnere. 439
fra hendes Side, var hendes Gjæst. Den store Billedhugger
Falconet, Diderots og «Encyklopædisternes» Ven, befandt
sig dengang i St. Petersborg, hvor han arbeidede paa Peter
den Stores Rytterstatue. Med Voltaire vedligeholdt Katha
rina den Anden en Korrespondance, der begyndte 1763
og først endte 1778, da den store Forfatter døde. Keiser
inden vilde ikke blot sende ham Meddelelser om sine
Seire, men hun vilde ogsaa sætte ham ind i sin Reform
virksomhed, i sine Lovgivningsarbeider og i sine Bestræ
belser for at kolonisere Rusland. løvrigt vidste hun godt,
at «Eremiten i Ferney» raadede over Famas Basuner.
Hun deltog i Subskriptionen til Fordel for de af Voltaire
beskyttede Familier Calas og Sirven, der vare blevne Ofre
for Misbrugene i det attende Aarhundredes Retspleie.
Keiserinden gav Voltaire, dengang Alexei Orlov foretog
sin Expedition til Arkipelagus, Haab om Grækenlands Be
frielse fra det tyrkiske Herredømme. Hun forøgede Kjøbene
af Målerier og Kunstværker, og hun udstyrede Peter den
Stores Hovedstad med en før hendes Tid ukjendt kunstne
risk Glands.
Trods sin Begeistring for Vesteuropas Kunst og Viden
skab lagde Katharina dog overordentlig Vægt paa at op
træde som Russerinde. Keiserinden opfordrede spøgende
sin Læge til, at han skulde aarelade hende for den sidste
Draabe tydsk Blod. Hun indtager en Plads i det attende
Aarhundredes russiske Litteratur. Til Brug for sine Sønne
sønner, Alexander og Konstantin, skrev hun «Bedstemoderens
A-B-C», «Fortællinger af den russiske Historie», og et helt
«Alexandro-Konstantinsk Bibliothek», der .havde den Ære
at blive optrykt i Tydskland. Katharina har i Indlednin
gerne til sine Love og ved sin russiske, franske og tydske
Korrespondance med Ministre, Gouvernører og fremmede
Forfattere afgivet Vidnesbyrd om sin litterære Virksomhed.
Hun arbeidede for det begyndende russiske Theater. I
sit lyriske Drama: «Oleg» forherligede hun Russernes første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
