Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 32. Katharina den Andens Sidste Aar (1779—1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den polske Forfatning af 1791. 453
Huset Sachsen til Thronfølgen efter Stanislaus Poniatov
ski; den afskaffede liberum veto, der var enstydigt med
legalt Anarki og organiseret Bestikkelighed; den delte den
lovgivende Magt mellem Kongen, Senatet og Landbudenes
Kammer; den tildelte Kongen den udøvende Magt, omgav
ham med sex for Kamrene ansvarlige Ministre, gav ham
Overbefalingen over Hæren og Ret til at udnævne Embeds
mændene. Stæderne fik Ret til at vælge deres Dommere
og til at sende Deputerede til Rigsdagen. Men man vovede
ikke at røre ved Adelens Rettigheder over Bønderne, thi
Adelen var dengang den militærpligtige Del af Nationen,
det «legale Land», og det var, nåar Alt kom til Alt, dens
patriotiske Initiativ, ved hvilket Reformværket fuldførtes:
Rigsdagen erklærede blot, at den paa Forhaand vilde god
kjende de særskilte Overenskomster, der maatte blive trufne
mellem Herrerne og de Livegne til Fordel for disse sidste.
Det var den mindeværdige Forfatning af den 3die Mai 1791.
En tilsvarende Omdannelse, der var gjennemført i Sverrig
ved det kongelige Statskup af 1772, havde frelst de gamle
Vasa’ers Rige fra Sønderlemmelse. Skulde det parlamen
tariske Statskup af den 3die Mai 1791 kunne frelse Polen?
Vilde de nordiske Hoffer, der gjorde det til en Forbrydelse
for de franske Liberale, at de ved den samme Aar ved
tagne Forfatning havde svækket det bourbonske Konge
dømmes Myndighed, tillade de polske Patrioter at tilbage
give deres Konge de for Kongedømmet væsentlige Præro
gativer, at udruste ham med den Magt, der var nødvendig,
for at Anarkiet kunde blive beseiret indadtil og Nationen
respekteret udadtil ?
Saalænge den tyrkiske Krig bandt Katharina den Andens
Hænder, dristede hun sig ikke til nogen Indsigelse. Men
da Freden var sluttet i Jassy, modtog hun i St. Petersborg
en Deputation af misfornøiede Polakker, der beklagede Tabet
af liberum veto og udtalte Frygt for de Løfter, der vare
givne Bønderne. Blandt disse slette Borgere bemærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
