Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 32. Katharina den Andens Sidste Aar (1779—1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Keiserinde Katharina og Europa.
mænd, der vægrede sig ved at sværge det monarkiske
Princip Troskab, modtog med aabne Arme de franske
Emigranter og ilede med at anerkjende Ludvig den Attende
som Konge.
I Aaret 1792 affattede hun et navnkundigt Aktstykke
angaaende Gjenoprettelsen af Kongemagten og Adelsforret
tighederne i Frankrig, idet hun forsikrede, at titusinde
Mand vilde være tilstrækkelige til Gjennemførelsen af en
Modrevolution. Keiserinden tilskyndede Kong Gustav den
Tredie af Sverrig, der snart skulde falde paa et Maskebal
som Offer for en adelig Sammensværgelse (den 16de Marts
1792), til at stille sig i Spidsen for et Korstog mod De
mokratiet. Hun bevægede England til at være Greven af
Artois behjælpelig med Udførelsen af et Landgangsforsøg
i Frankrig; hun ophidsede Østerrig og Preussen mod dette
Land. Men skjøndt Keiserinden flere Gange var gaaet ind
paa at underhandle om Subsidietraktater og havde givet Løfte
om Tropper, drog hun dog Omsorg for ikke at blive ind
viklet i Krigen i Vesteuropa. «Jeg har valgt min Stilling,»
sagde hun, «og min Rolle er mig anvist. Jeg har paataget
mig det Hverv at vaage over Tyrkerne, Polakkerne og
Sverrig.» Dette sidste Land var bleven forsonet igjen med
Frankrig efter Gustav den Tredies Død. Tugtelsen af
«Jakobinerne» i Varschov var i Virkeligheden lettere og
langt mere indbringende. Man bør maaske her lægge Vægt
paa en Tilstaaelse, som hun 1791 gjorde overfor sin Vice
kansler Ostermann. «Har jeg Uret?» sagde hun. «Jeg har
Grunde til at fortie overfor Hofferne i Wien og Berlin,
at jeg vil indvikle dem i hine Affærer, for at jeg derved
kan faae frie Hænder.» Idet hun benyttede Krigen med
Tyrkiet som Paaskud og Undskyldning vægrede hun sig
ved at deltage i det antirevolutionære Korstog. Da hun,
som en Følge af Omvæltningen i Varschov den 3die Mai,
blev tvungen til at fremskynde Freden i Jassy, motiverede
hun sin Tilbageholdenhed med en Henviisning til Krigen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
