- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
472

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Poul den Første (17. November 1796—24. Marts 1801)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ruslands Deltagelse i den anden Koalition.
472
tektoratet over deres Orden og Stillingen som Stormester,
den franske Invasion i Schweiz, Pavens Tilfangetagelse og
Proklameringen af den romerske Republik fremskyndede
Brudet.
Keiser Poul tiltraadte den anden Koalition mod Frankrig,
der bestod af England, Østerrig, Neapel og Tyrkiet, hvilken
sidste Magt var forbittret over den franske Erobring af
Ægypten. Saaledes bleve Rusland og Tyrkiet som en
Følge af Bonapartes Angreb paa Malta og Ægypten, trods
alle Overleveringer, tvungne til at gjøre fælles Sag. Keiser
Poul forpligtede sig til at lade sin Flaade forene sig med
en tyrkisk og engelsk Eskadre; til at stille et Troppekorps,
der skulde udskibes i Holland, og et andet, der skulde
bemægtige sig de ioniske Øer. Endelig deltog et stort
russisk Hærkorps i Felttoget i Italien og Schweiz.
Ruslands Deltagelse i den anden Koalitionskrig.
I Efteraaret 1798 tog en russisk-tyrkisk Flaade den
franske Besætning paa de ioniske Øer til Fange. Kong
Ferdinand af Neapel lod sine Tropper rykke ind paa den
romerske Republiks Territorium, men Franskmændene
kastede dem, under General Championnet, tilbage, besatte
Hovedstaden Neapel, erklærede Kongedømmet for afskaffet
og proklamerede den parthenopæiske Republik.
Den russiske Hær i Schweiz blev stillet under General
Rimski-Korsakovs Befaling, og efter Englands Raad udbad
Østerrig sig Seirherren fra Fokschani og Rimnik som Chef
for den østerrigsk-russiske Hær i Norditalien. Poul den
Første, der følte sig smigret af dette Tegn paa ærbødigt
Hensyn, kaldte Suvarov tilbage fra hans landlige Exil.
«Suvarov», skrev Czaren til ham, «trænger ikke -til Laur
bær, men Fædrelandet trænger til Suvarov.»
Det franske Direktorium, der blev overrumplet, skulde
ikke blot beskytte selve Frankrig, men ogsaa den bataviske,
den helvetiske, den liguriske, den cisalpinske, den romerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free