Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Freden i Amiens 1802.
490
det keiserlige Dynasti beslægtet med det regjerende Hus —
skete det utvivlsomt for at behage Keiser Alexander, men
han forbandt dog dermed særlig Tanken om at ville drage
disse Fyrstehuse over paa Frankrigs Side. Det var Frank
rigs og ikke Ruslands Indflydelse, der voxede paa den høire
Rhinbred. Det skulde vise sig 1805, da disse Fyrster
skyndsomst afsluttede med Frankrig særlige Traktater, der
allerede var et Forbud paa Rhinforbundet. For Øieblikket
var det især Keiser Alexanders Egenkjærlighed, der følte
sig krænket. Czaren saae, at Alt fik den sidste Afgjørelse
i Paris, at Førstekonsulen Napoleon Bonaparte såtte Slut
stenen paa det Hele, og at de tydske Fyrster først hilste
paa hans Gesandt Markov, efter at de havde gjort den
franske Udenrigsminister Talleyrand deres Opvartning.
I Italien trak Spørgsmaalet om Skadeserstatning til
Kongen af Sardinien i Langdrag. Den 11te September 1802
havde Førstekonsulen proklameret Piemonts Forening med
Frankrig, men han vægrede sig bestandig ved at fastsætte
den lovede Erstatning. Han havde faaet foreslaaet Piacenza,
men senere annekterede Frankrig seiv disse Lande. Første
konsulen tilbød derpaa Siena og Orbitello i det Toskanske
og en halv Million Livres i aarlig Pension. «Ligesaa
mange Penge De vil, sagde Napoleon Bonaparte, og lige
saa mange han vil, men ikke mere.» Han tilføiede: «Denne
Sag burde ikke interessere Keiser Alexander mere end
Persiens Anliggender interesserer mig, Førstekonsulen.»
Den 27de Marts 1802 var der bleven sluttet Fred
mellem Frankrig og England i Amiens. Men udadtil, i
Schweiz, benyttede Førstekonsulen Striden mellem Fødera
listerne og Centralisterne til en væbnet Indblanding i Lan
dets indre Anliggender. Under fransk Indflydelse fik Re
publiken en ny Forfatning og stilledes i Afhængighed af
Frankrig, idet Førstekonsulen lod sig udnævne til Schweiz’s
Protektor eller «médiateur de la Suisse», som det hed
(Februar 1803). I de ioniske Øers Republik, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
