- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
491

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig mellem England og Frankrig 1803. 49 1
bleven anerkjendt af Frankrig ved hin Fredsslutning, her
skede stadig indre Gjæring. Her havde en russisk Befuld
mægtiget gjenoprettet Roligheden, og Keiseren af Rusland
havde paa. sin Side garanteret Forfatningen. Freden i
Amiens blev snart brudt. For at forebygge et nyt Sam
menstød mellem Frankrig og England, havde Rusland villet
tilbyde sin Mægling. Det frygtede især for, at Fransk
mændene skulde besætte Neapel og Hannover. Besættelsen
af Neapel vilde være en Ydmygelse for Ruslands anden
italienske Klient; Hannovers Besættelse vilde føre Fransk
mændene til Elben og Hamborg. Keiser Alexanders Be
kymringer skulde blive virkeliggjorte. Førstekonsulen kunde
under en Krig med England ikke lade saa vigtige Punkter
ligge urørte. Gouvion-Saint-Cyr besatte Tarent, Otranto
og Brindisi. Martier rykkede ind i Hannover og tvang
Hamborg til at give sig et Laan. Holland og Toskana
bleve ligeledes besatte af franske Tropper (Juni til Juli
1803).
Valget af Markov til Ruslands Repræsentant i Paris
havde ikke været heldigt. Han hadede, ligesom næsten
hele det russiske Aristokrati, det nye Frankrig, Revolu
tionen og Bonaparte. Han stod paa venskabelig Fod med
Emigranterne, dengang da Royalisternes Sammensværgelse
udsatte Førstekonsulens Liv for Fare. Hans Sympathier
for Østerrig vare almindelig bekjendte. Han viste sig hov
modig, paastaaelig og ved Leilighed uforskammet. Da
Førstekonsulens Hof og hele det diplomatiske Korps an
lagde Sorg i Anledning af General Leclerc’s, Bonapartes
Svogers, Død, gjorde han alene en Undtagelse. Markov
blev kompromitteret ved en Beslaglæggelse af Smæde
skrifter mod Regjeringen: hans Navn stod i Spidsen for
Listen over Subskribenterne. Han dristede sig til at sige:
«Keiseren af Rusland har sin Vilje, men Nationen har
ogsaa sin.» Den russiske Regjering vægrede sig ved at
kalde ham tilbage, skjøndt Talleyrand erklærede, at efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free