Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Misfornøielse med Czarens Politik. 515
Indre af Riget Sætninger som denne: «Have I da ikke
mere nogen Pahlen, Subov eller Bennigsen?»
Den svenske Gesandt, Stedingk, indberettede ligeledes
til Kong Gustav den Fjerde Adolf: «Misfornøielsen med
Keiser Alexander bliver større og større, og man siger
for Øieblikket Ting, der ere skrækkelige at høre. De
Mænd, der ere Czaren hengivne, ere fortvivlede; men der
findes ikke blandt dem Nogen, der vover at afhjælpe
Ondet, og som har Mod til fuldstændig at afsløre for ham
hele den med Situationen forbundne Fare. Ikke blot i
private Samtaler, men endog ved offentlige Sammenkomster
diskuterer man en Regjeringsforandring». Enkelte Gjenlyd
af denne offentlige Misfornøielse naaede imidlertid Keiser
Alexanders Øren. Admiral Mordvinov skrev til Keiseren:
«Skjøndt de Berømmelsens Dage, i hvilke Rusland gav
Loven, ere forbi, og skjøndt det har tabt de skjønne For
haabninger, hvortil det havde hengivet sig i vor Ungdom,
ere dog Ruslands Sønner rede til hellere at udgyde den
sidste Blodsdraabe end til med Vanære at bøie sig for
hans Kaarde, der ikke har Andet forud for dem, end at
han har forstaaet at udnytte Svagheden, Forræderiet og
Udygtigheden.» Historieskriveren Karamsin forberedte den
gang til Keiseren sit Mindeskrift om det «gamle og nye
Rusland».
Litteraturen har paa dette Tidspunkt i Almindelighed
en meget udpræget antifransk Karakter. De nationale
Tragedier af Kriukovski og Oserov, de patriotiske Oder af
Schukovski, Krylovs Komedier og Fabler og Udtalelserne i
den periodiske Presse, der repræsenteredes af Mænd som
Glinka, Gretsch, Batiuschkov og Schischkov, — Alt aandede
Had mod Napoleon og Afsky for det nye Frankrig, som
Russerne, der havde været vante til at beundre og efter
ligne det gamle Frankrig i Versailles, betragtede med de
franske Emigranters Øine. Den lidenskabeligste Gallofob
paa dette Tidspunkt var Grev Rostoptschin. Han offent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
