Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 De Allieredes Fremrykning mod Paris.
fik paany Tilladelse til at underhandle, men paa Basis af
Frankfurter-Betingelserne. Han forlangte desuden, at Eugen
Bauharnois skulde forblive i Italien, Elise Bonaparte i Lucca,
Ludvig Napoleons Sønner i Berg og Kongen af Sachsen i
Varschov. Disse Betingelser syntes uantagelige, hvortil
kom, at Lykken atter vendte sig til de Allierede. Kon
gressen i Chåtillon-sur-Seine blev opløst (19de Marts).
Prindserne af Bourbon vare allerede i Frankrig: i Bordeaux
proklamerede man Ludvig den Attende.
Keiser Alexander, der var træt af at see den schlesiske
og den bøhmiske Hær vexelvis fiygte for tredive til fyrre
tyvetusinde Franskmænd, såtte nu Vedtagelsen af en
skjæbnesvanger Plan igjennem og fik den bragt til Udførelse
i Løbet af otte Dage, nemlig: en Massefremrykning mod
Paris. Naar Bliicher og Schwarzenberg forenede sig, maatte
de med deres 200,000 Mand kunne overvinde Alt, hvad
der stillede sig hindrende i Veien for dem. Det første
Skridt til Udførelsen af denne Beslutning var Slaget ved
Arcis-sur-Aube, hvor Russerne fratoge Franskmændene sex
Kanoner. Napoleon fattede da en dristig Plan, der maaske
havde kunnet frelse ham, hvis Paris havde været i Stand
til at gjøre Modstand, men nu blev den hans Undergang.
Han kastede sig i Ryggen paa den allierede Hær, idet
han lod Veien til Paris staae aaben for denne: han gjorde
Regning paa, at han skulde kunne bringe det østlige
Frankrig til at reise sig, hvorved de Allieredes Tilbagetogs
linie til Rhinen vilde blive afskaaren. De Allierede, der
et Øieblik bleve ængstelige, fattede atter Mod, da et Brev
fra Napoleon blev opsnappet, og da de fra Royalisterne i
Paris modtoge Breve, hvori Hovedstadens Svaghed afsløre
des. «Vov det!» skrev Talleyrand til dem. De Allierede
skuffede paa deres Side Napoleon ved at lade en Kavalleri
afdeling følge efter ham. De fortsatte Marschen, sloge
Marmont og Mortier, tilintetgjorde Pacthods Nationalgarde
(Slaget ved la Fere-Champenoise) og ankom til Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
