Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alexander den Første. Indre Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livegenskab og Emancipationsbestræbelse. 589
De mest omfattende Planer drøftedes i den unge Keisers
Raad. Som Indledning til Rigslovbogen forhandlede man
om et Slags Forfatningsudkast, i hvilket man fastsatte den
høieste Magts Prærogativer, idet der taltes om dens «For
pligtelser», om Undersaatternes «Rettigheder» og om Sta
tens fire Ståender. Under Navn af «Hans Majestæts Kabi
net» fastsattes deri et Slags Civilliste. Livegenskabets
Ophævelse var, ligesom i den bedste Tid af Katharina
den Andens Regjering, paa Dagsordenen. Kronens Bønder,
hvis Stilling var friere og lykkeligere end Adelens Bønder,
betryggedes ved Keiserens Beslutning om, at «Donationer»
af Sjæle ikke mere maatte finde Sted. Kronen anvendte
endog en Million Rubler aarlig til Erhvervelsen af Godser
med Livegne. Indtil der kunde træffes en mere almindelig
Foranstaltning udstedte Keiser Alexander Ukasen af Februar
1803, der lovlig stadfæstede de mellem Eierne og deres
Livegne frivillig afsluttede Emancipations-Kontrakter. De
Individer eller de Kommuner, der paa den Maade erhver
vede Friheden, idet de bevarede Jorden, dannede i Rusland
en ny Klasse, de «fri Jordbrugere», der i Forening med
de gamle «odnodworzy» afgave ligesom Kjærnen til en
landlig Trediestand. Den tydske Adel i Estland, Kurland
og Livland besluttede henholdsviis i Aarene 1816, 1817 og
1819 at komme det nye Aarhundredes Fordringer i For
kjøbet, for at disse ikke skulde voxe dem fuldstændig over
Hovedet. De toge Initiativet til de tschudiske og de let
tiske Livegnes Frigjørelse, idet de søgte at drage den
størst mulige Fordel af denne Forholdsregel. «Alle de
Livegne i disse Provindser,» siger Bogdanovitsch, «skulde
efterhaanden, i et Tidsrum af fjorten Aar, blive frie Per
soner. Det var forbudt at sælge dem med eller uden
Jord, enkeltviis eller i Familier, at skjænke dem bort, at
pantsætte dem eller ved noget som helst Middel at gjøre
dem til Livegne igjen. De fik Ret til at erhverve Jord
eller andre übevægelige Værdier som fuld Eiendom. I bor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
