- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
605

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alexander den Første. Indre Forhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den litterære og den videnskabelige Bevægelse. 605
Blomstringens Tid. Saavel den aandelige som den liberale
Bevægelse havde ikke den fremmede og overfladiske
Karakter, der havde været et Særkjende for den under
Katharina den Andens Regimente: den trængte dybere ned
i Nationen, vandt i Magt og Omfang, rev Mellemklasserne
med sig og udbredte sig til de fjerneste Provindser. Virk
ningerne af det Udbrud, hvortil det var kommet 1801,
vare ikke blevne standsede, skjøndt Regjeringen siden
havde svigtet de Bestræbelser, den seiv havde fremkaldt,
og skjøndt Keiser Alexander, bitter i Sindet og befriet for
Illusioner, var bleven mistroisk overfor alle Aandens Yt
tringer. Det lykkedes ikke Censuren, skjøndt den skær
pedes, at indskrænke Tallet af de videnskabelige Samfund,
der oprettedes, eller af litterære Tidsskrifter, hvis Mængde
stadig forøgedes.
Dengang stiftedes «bessieda», en litterær Forening, i
hvilken Krylov oplæste sine Fabler og Derschavin sine
Oder, og som repræsenterede den klassiske Retning i
Litteraturen; medens Romantikerne Schukovski, Daschkov,
Uvarov, Puschkin, Bludov og Fyrst Væsemski grundlagde
Foreningen «Arsamas». Foreningen «Videnskabernes, Lit
teraturens og Kunsternes Venner» i St. Petersborg, For
eningen: «den russiske Litteraturs Venner» i Moskov, «den
arkæologiske Forening» i’ Odessa, «Foreningen for den
fædrelandske Litteratur» i Kasan, Foreningen: «Videnska
bernes Venner» i Kharkov og en Del andre mindre berømte
Foreninger helligede sig de skjønne Videnskaber, Natur
videnskaben og Arkæologien.
I St. Petersborg udkom den «Nordiske Post», «St. Peters
borg Tidende», den «Nordiske Tidende», den «Nordiske Mer
kur», «Zions Tidende», Organet for de religiøse Sværmere,
«Bikuben» og «Demokrit», i hvilket sidste Kropotov angreb
de franske Sæders og Ideers Indfiydelse; det var her, at
han i «Gravtale over min Hund Balabas» lykønskede denne
brave Pudel i Anledning af, at den ikke havde studeret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free