Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litteraturen. 617
undertrykte Undervisningen i Filosofi ved Universiteterne
og overdrog den til Geistlige. — Keiser Nikolaus skænkede
især de militære Læreanstalter, Kadetskolerne og Krigs
akademiet sin Interesse. Dog oprettede han en Skole for
Retsvidenskab og et teknologisk Institut.
De videnskabelige Arbeider, som den «arkæologiske
Kommission» udgav paa Regjeringens Bekostning, og den
tidligere nævnte fuldstændige Samling af de russiske Love
skafifede Historieskrivningen nyt Materiale.
Det keiserlige Bibliothek i St. Petersborg berigedes
med Pogodins Antikvitets-Kabinet. Grev Rumanzow lagde
ved sin Liberalitet Grunden til den Kunst- og Bogsamling,
som bærer hans Navn.
Sergi Solojev begyndte Udgivelsen af sin «Ruslands
Historie», og Nikolai Polevoi udgav: «det russiske Folks
Historie».
Censuren tyngede haardt paa den nationale Presses
Udvikling. Dog grundede Gretsch og Bulgarin 1825 «den
Nordiske Bi». Bielinski, Kritikens Fyrste, var sukcessive
Medarbeider ved «Moskov lagttager,» ved «Fædrelandske
Blade» og ved «Samtiden», der talte Puschkin blandt sine
Ledere. Nicolai A. Polevoi fortsatte i «Telegrafen» og
Nicolai I. Nadeschdin i «Teleskopet» den literære Polemik,
henholdsvis i Romantikernes og Klassikernes Navn. «Sla
vofilerne» drøftede i «Moskoviten» Spørgsmaalet angaaende
de slaviske Folks Enhed og Russernes Nationalitet. Schu
kovski oversatte Odysseen, men fik ikke Iliaden fuldført.
Denne Periode af det nittende Aarhundrede var lige
saa frugtbar for den russiske Literatur som for den franske.
Til Lamartine, Victor Hugo og Alfred de Musset svare:
Mænd som Alexander Puschkin, Russernes største Digter
og en af de største i Europa; som Lermontov, hvem Kau-
vilde og ophøiede Skjønhed begeistrede til «Dæ
monen» og andre Mesterværker; som Kolzov, der i Folke
sangene fandt en ny Poesiens Kilde; som Gribojedov, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
