Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omstændighederne; men angriber Østerrig, vil jeg straks sende
en Hær mod det.» Den bourbonske Restauration haabede,
at den i Orienten skulde kunne skaffe sig Revanche for
Traktaterne af 1815. Man forhandlede i Kongens Raad i
September 1829 om Gjenerhvervelsen af den venstre
Rhinbred eller af Belgien. Den franske Regjering gjorde
Regning paa Ruslands Medvirkning som Gjengjæld for den
Hjælp, der ved Donau ydedes Kabinettet i St. Petersborg.
De to Magter befandt sig i en intim Forstaaelse med
hinanden. For Frankrigs Vedkommende var denne, efter
Nettements Udtryk, rettet mod det europæiske Status qvo,
for Ruslands mod det orientalske status qvo.
Keiser Nikolaus havde da frie Hænder til Felttoget 1829.
I Asien slog Paskievitsch to tyrkiske Hære og erobrede
Erzerum. I Europa seirede General Diebitsch,
Wittgensteins Efterfølger, over Storviziren ved Kulevtscha i
Nærheden af Pravady og kastede ham i Uorden tilbage til den
befæstede Leir ved Schumla. Tyrkerne tabte 5000 Mand
og 43 Kanoner. Efter Silistrias Fald indesluttede Diebitsch
Schumla. Derpaa overskred han dristig Balkanbjærgene
og holdt sit Indtog i Adrianopel, det osmaniske Riges
anden Stad. Til Søs havde den russiske Fregat «Merkur»
leveret to tyrkiske Skibe en heltemodig Kamp:
Besætningen havde svoret paa enten at seire eller lade sig
sprænge i Luften.
Porten gav endelig efter. Sultan Mahmud den Anden
havde vel opløst Janitscharkorpset (Juni 1826), men det
var endnu ikke lykkedes ham at danne en regelret Hær.
Persien vægrede sig ved at begynde en ny Krig mod
Rusland. I Adrianopel afsluttede da Porten to Traktater; den
ene med de europæiske Magter, den anden med Rusland.
Ved den første tiltraadte den Traktaten af Juli 1827 og
anerkjendte Grækenlands Uafhængighed. Ved den anden
afstod den Øerne i Donaumundingen til Rusland og aftraadte
i Asien Fæstningerne og Distrikterne Anapa, Poti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
