Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traktaten i Hunkiar-Skelessi 1833. 637
Hans Stilling som Kongernes Konge, som de monarkiske
Regjeringers Overhoved og som Europas Voldgiftsmand,
en Stilling, han skyldte Preussens og Østerrigs Føielighed,
var dog mere tilsyneladende end virkelig. Den var glim
rendc, men den savnede et paalideligt Magtens Grundlag.
Denne «de faste Principers Politik» skulde visselig ikke
bringe Rusland Lykke.
Da den ægyptiske Hær under Anførsel af Ibrahim
Pascha, Mehemed Alis Søn, i December 1832, efter at den
havde seiret ved Beilan og Konieh, syntes at true Kon
stantinopel, henvendte Tyrkiet sig til de europæiske Magter.
Rusland svarede først paa denne Henvendelse, idet det
sendte sin Flaade til Bosporus, landsatte 10,000 Mand paa
den asiatiske Kyst og lod 24,000 Mand rykke frem mod
Pruth. Frankrig og England nedlagde henholdsvis gjennem
Admiral Ronsin og Lord Ponsonby Indsigelse herimod.
De opnaaede de russiske Stridskræfters Indskibning og den
ægyptiske Hærs Tilbagetog, hvorefter der blev sluttet Fred
i Kutahieh mellem Sultanen og den ægyptiske Pascha,
Mehemed Ali. Hele Sagen syntes afgjort, da der udbredtes
et Rygte om, at Grev Orlov havde afsluttet en Traktat
med Porten i Hunkiar-Skelessi, der under Skin af en offen
siv og defensiv Alliance stillede Tyrkiet i fuldstændig Af
hængighed af Rusland (den Bde Juli 1833). De to kontra
herende Parter forpligtede sig til gjensidigt at yde hinanden
al fornoden Bistand til «Opretholdelsen af Statens Ro og
Sikkerhed.» Da Tyrkiet stadigt var Skueplads for Urolig
heder, kunde denne sidste Traktatbestemmelse føre til
Landets permanente Besættelse af russiske Tropper. len
hemmelig Artikel forpligtede Sultanen sig, hvis Czaren
blev angreben, til at lukke Strædet ved Dardanellerne og
ikke tillade noget fremmed Krigsskib, under hvilket Paa
skud det end skulde være, at passere gjennem det. Eng
land og Frankrig protesterede energisk mod Traktaten, der
iøvrigt ikke kom til Udførelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
