- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
638

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Londoner-Traktaten af Juli 1840.
638
Da Krigen mellem Ægypten og Tyrkiet udbrød paany,
og da Sultan Mahmud den Anden var bleven efterfulgt af
sin Søn, Abdul Medschid Aar 1839, benyttede Rusland den
levende Sympathi, Frankrig viste Paschaen af Ægypten,
Mehemed Ali, til fuldstændigt at isolere Kabinettet i Paris
fra de øvrige Magter. England, der stedse skinsygt havde
vaaget over Opretholdelsen af det tyrkiske Riges Integri
tet, fjernede sig dengang fra Frankrig for at nærme sig til
Rusland. Det sluttede sig til den Politik, der gik ud paa
at udelukke Frankrig fra den europæiske Koncert. Czar
Nikolaus var med Tilfredshed Vidne til den Haan, som
tilføiedes Frankrig ved Londoner-Traktaten, der blev ind
gaaet mellem Storbrittannien, Rusland, Østerrig og Preussen
(den 15. Juli 1840). Czaren iagttog dernæst med Tilfreds
stillelse den Ophidselse, som Englændernes, Østerrigernes
og Tyrkernes Intervention i Syrien vakte i Paris, og de
Forlegenheder, hvori Ministeriet Thiers’ krigerske Politik
styrtede Frankrig, der for det ægyptiske Spørgsmaals Skyld
nær havde faaet en almindelig Koalition af Stormagterne
imod sig. England, der havde skilt sig fra Frankrig for
at forsvare Tyrkiet mod Mehemed Ali, følte dog snart
Nødvendigheden af en Tilnærmelse til Kabinettet i Paris,
i det Øiemed at beskytte Konstantinopel mod det russiske
Protektorat. Ved «Konventionen om Stræderne» (den
13. Juli 1841) traadte Frankrig igjen ind i den europæiske
Koncert. Keiser Nikolaus havde spillet en eiendommelig
Rolle ved at optræde som Garant for Tyrkiets Integritet.
Han havde allieret sig med England, der var hans Fjende
og naturlige Rival. Men som Opreisning for disse poli
tiske Inkonsekvenser havde han fundet en personlig Glæde
i at ydmyge Kong Ludvig Philips Regjering og udsætte
den for en almindelig Krigs Fare.
I hele denne Periode havde Keiser Nikolaus indtaget
en mere og mere uvillig Holdning overfor Frankrig. Efter en
Ministerkonference i Teplitz 1833, var samme Aar enKongres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free