Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Alexander den Anden (1855—1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 Sebastopols Indtagelse.
ved Traktir, ved Tschernaja. Sebastopols sidste Dag var
kommen. Mod Bastionerne og Staden tordnede 874 Ka
noner. Russerne havde vist en urokkelig Tapperhed, en
over enhver Tvivl hævet Uforfærdethed. De havde i Løbet
af Beleiringens sidste otte og tyve Dage tabt 18000 Mand,
udelukkende som en Virkning af Bombardementet. Mod
Staden var der blevet afskudt halvanden Million Kanon
kugler, Bomber og Granater. Franskmændene havde ide
336 Dage, Beleiringen varede, anlagt 80 Kilometer Løbe
grave og alene foran Bastionen «Masten» 1251 Meter
Minegang. De havde skudt deres Paralleler frem mod
Malakov indtil en Afstand af 30 Meter. Under en «Hel
vedes lid», hvis Bragen hørtes over hundrede Kilometer i
Omkreds, styrtede de russiske Bastioner sammen, deres
Blænderinger ødelagdes, Artilleristerne faldt i hundredvis,
Reservens Mandskab i tusindvis. Kornilov, Istomin og
Nakhimov faldt. De Beleirede havde ikke mere Tid til at
udbedre Batteriernes Skydeskaar til at erstatte det übruge
lige Skyts og næppe til at bortfjerne de Døde. I Løbet
af enkelt Dag faldt 70,000 Projektiler ned i Staden. Man
stod lige foran Afgjørelsen. Den 8. September 1855 om
Middagen ophørte de Allieredes Batterjer pludselig at skyde:
Franskmændene stormede Malakov og holdt sig der trods
alle offensive Stød fra Russernes Side; trods Englændernes
Nederlag ved Store-Redan var Sebastopol indtaget. Rus
serne rømmede Staden og Karabelnaja, idet de afbrændte
Alt bag sig eller sprængte det i Luften og trak sig til
bage til Nordsiden. Imidlertid havde Flaaden uafbrudt
truet Kysterne og ødelagt Fæstningen Kinburn. Russerne
sprængte Otschakovs Fæstningsværker i Luften.
Rusland syntes endnu ikke at ville give efter. Gort
schakov forkyndte Hæren, der var samlet Nord for Seba
stopols Rhed, at han «ikke frivilligen vilde prisgive det
Land, i hvilket den hellige Vladimir havde modtaget
Daaben». Alexander den Anden indtraf for ved sin Nær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
