Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Alexander den Anden (1855—1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongressen i Paris 1856. 653
værelse at opmuntre disse tappre Tropper. Czaren græd
paa den store Fæstnings Ruiner. Det officielle Blad, «Bien»,
forkyndte Europa, at Krigen nu først vilde blive alvorlig,
og at der i Stedet for det ødelagte Sebastopol vilde blive
opbygget et større og stærkere. Men man kunde dog ikke
længer skjule, at Landet attraaede Fred. Krigen havde
kostet 250,000 Menneskeliv. Bankerne betalte kun i Pa
pir, og Befolkningen vægrede sig ved at modtage Re
gjeringens Sedler. England lagde paa sin Side den mest
krigerske Stemning for Dagen: Lord Palmerston og Største
delen af de britiske Blade fandt, at Rusland ikke var
bleven tilstrækkelig svækket, hvorimod Frankrig var til
bøieligt til Fred. Den mellem Frankrig og Sverrig-Norge
den 21. November 1855 afsluttede Traktat garanterede kun
overfor Rusland den skandinaviske Halvøs Integritet og var
ingenlunde, som Pressen fortalte, en offensiv Alliance.
Østerrig udfoldede levende Virksomhed for at faa Under
handlingerne gjenaabnede. Da blev Fæstningen Kars i
tyrkisk Armenien indtagen af Russerne, og Rusland, hvis
militære Æresfølelse nu var nogenlunde tilfredsstillet,
viste sig nu mere eftergiven. Alexander den Anden er
klærede, at han principielt antog de «fire Garantier» i det
Ultimatum, der forelagdes ham af Grev Esterhazy.
Den 25. Februar 1856 aabnedes i Paris en Kongres i
hvilken England, Frankrig, Østerrig, Preussen, Tyrkiet
og Sardinien toge Del; Rusland repræsenteredes af Baron
Brunnov og Alexei Orlov. Freden undertegnedes den
30. Marts paa følgende Betingelser: 1. Rusland gav Af
kald paa sin Ret til et udelukkende Protektorat over Do
naufyrstendømmerne og paa enhver Indblanding i disse
Landes indre Anliggender. 2. Den frie Skibsfart paa Do
nau skulde sikkres virksomt ved Oprettelsen af en Kom
mission, i hvilken de kontraherende Parter skulde være
repræsenterede; enhver af dem skulde have Ret til at
stationere to smaa Krigsskibe i Flodens Munding; Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
