Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Alexander den Anden (1855—1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Distriktsraad og Generalraad.
Distriktets samlede Fredsdommere, «Fredsforsamlingen»
(mirowoi sjesd), hvis Kjendelse kun kunde kasseres af
Senatet.
De russiske Provindser eller «Gouvernementer» deltes
i Kredse eller Distrikter (ujesdy). I hvert Distrikt oprette
des der ved Lov af 1864 et «Distriktsraad», hvis Med
lemmer valgtes, for et Tidsrum af tre Aar, af Godseierne,
Landkommunerne og Stæderne. Distriktsraadet samledes
mindst en Gang om Aaret; i Tidsrummet mellem dets
Møder repræsenteredes det af et Exekutiv-Udvalg. Distrikts
raadet, der i den administrative Trinfølge indtog Pladsen
umiddelbart over Stædernes Kommunalraad og de landlige
Volost-Raad, skulde vedligeholde Veie og Broer, føre Til
syn med Undervisningsvæsenet og Sanitetsvæsenet; det
skulde kontrollere Høsten og træffe Forholdsregler til Fore
byggelsen af Hungersnød. Over Distriktsraadet stod «Ge
neralraadet» (gubernskoje semstwo), der valgtes af Gou
vernementets Distriktsraad. I Generalraadet fandtes der et
forholdsvis stort Antal adelige Medlemmer, hvad der skyldtes
Bøndernes Tilbøielighed til at unddrage sig offentlige Hverv,
som krævede megen Beskjæftigelse. Generalraadet varetog
fiere Distrikters Anliggender og vedtog Provincialbudgettet.
Det var i Hovedtrækkene det Selvforvaltningssystem, der
indførtes i Rusland.
De legemlige Straffe, denne Skjændsel for det gamle
Rusland, afskaffedes i Hæren og ved de keiserlige Dom
stole; de bibeholdtes kun ved Landdomstolene, hvor Bøn
derne af Hengivenhed for de gamle patriarkalske Skikke
fandt, at der burde tildeles Forbryderen nogle Slag Tamp.
Hvad Pressen angik, saa blev Censuren formildet. Bladene
i de to Hovedstæder fik Ret til at vælge mellem en præ
ventiv Censur og Frihed til at udkomme paa egen Risiko;
i dette sidste Tilfælde laante man en Bestemmelse fra det
andet franske Keiserdømmes Lovgivning: efter tre Advarsler
kunde Bladet suspenderes eller undertrykkes. Den periodiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
