Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Alexander den Anden (1855—1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Khanatet Khiva.
af det kaspiske Hav; General Verevkin fra Orenburg;
General Kaufmann, den Højstkommanderende, fra Taschkent.
Den første Kolonne maatte gaa tilbage; den tredje led
meget, men naaede endelig Khiva; Verevkin var den første,
der holdt sit Indtog der. Khanen erklærede sig for den
hvide Czars Vasal; den Del af hans Stater, der laa paa
Amus høire Bred, annekteredes; Skibsfarten paa Floden
forbeholdtes udelukkende Russerne; de russiske Købmænd
fik de mest udstrakte Handelsrettigheder, og deres Stridig
heder med de Indfødte skulde paadømmes af den nærmeste
russiske Autoritet. Et Raad, der bestod af khivensiske
Dignitarer og russiske Officerer, stilledes ved Siden af
Khanen. En Krigsskadeserstatning paa 2,200,000 Rubler
udtømte hans sidste Hjælpekilder. Det var en maskeret
Annexion. Frygten for en Konflikt med England, en
Eventualitet, der fjernedes ved Grev Schuvalovs Sendelse til
London, hindrede kun Landets Forvandling til russisk Provins.
Den russiske Politik undgik, ligesom den engelske i
Indien, pludselige Annexioner; idet den lod de Situationer,
der skabtes ved dens Seire, udvikles og modnes. Khanen
af Khokand, Khudajar, havde efter 1870 maattet kæmpe
med Opstande af sine Undersaatter, der vare forbittrede
over hans Lydighed mod de «Vantro». I Aaret 1876 ud
brød en ny, mere omfattende Opstand. Da Khanen endog
blev forladt af sine to Sønner, der sluttede sig til Insur
genterne, forlod han med sit Harem og sine Skatte sin
Hovedstad og tog Ophold i Orenburg. Khanatet Khokand
blev nu annekteret. Khanen af Khiva laa ogsaa i Konflikt
med Befolkningen, der ligeledes foragtede ham for hans
Føielighed mod Rusland. Da han kom til at tabe den
Tribut, som han hidtil havde hævet hos Turkomanerne, efter
at disse 1875 vare blevne erklærede for russiske Under
saatter, viste han Aaret efter Tilbøielighed til at give
Alkald paa sin Throne mod Udbetalingen af en Pension.
Efter at Kirgiserne og Turkomanerne vare blevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
