- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
698

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

698 Montenegro og Tyrkiet.
Skupschtinas Manifestationer og det europæiske Diplomatis
Tryk ind paa en fuldstændig Rømning af Landet. Den
1 ode Juni 1868 blev Fyrst Mikhael myrdet i Parken Topd
schider i Nærheden af Belgrad. Da han var barnløs,
valgte Skupschtina’en hans Slægtning, den fjortenaarige
Milan, til hans Efterfølger, og han proklameredes som
Serbiens Fyrste.
I Montenegro havde Fyrst Danilo, der var den første,
der ikke forenede den biskoppelige Værdighed med den
fyrstelige, givet Rusland nogen Anledning til Misfornøielse.
Omendskjøndt Kabinettet i St. Petersborg under den tyrkisk-
montenegrinske Krig fra 1852—1853 ved Forestillinger
havde søgt at stanse den tyrkiske Invasion, stræbte Fyrst
Danilo dog nærmest efter at vinde Østerrigs Sympathi.
Efter Krigen havde han, medens Pariserkongressen var
samlet 1856, forlangt en Landudvidelse og fordret, at
Porten skulde give udtrykkeligt Afkald paa sin formentlige
Høihedsret over Montenegro. Europa nægtede at støtte
hans Fordringer. I August 1860 blev Fyrst Danilo myrdet
af en Montenegriner, hvorefter hans Brodersøn udraabtes
til Fyrste af Montenegro under Navn af Nikita den Første.
Da Montenegro understøttede en Opstand i Herzegovina
mod Porten, erklærede denne Krig. En tyrkisk Hær under
Anførsel afOmer Pascha rykkede ind i Montenegro, vandt
en afgjørende Seir ved Rjeka og besatte Hovedstaden Cet
tinje. Fyrst Nikita maatte da i August 1862 gaa ind paa
de stillede Fredsbetingelser, i Følge hvilke flere Punkter
paa den Vej, der gjennem Montenegro førte fra Herzegovina
til Skutari, bleve besatte af tyrkiske Tropper.
Rumænien, Serbien og Montenegro havde dog i det
mindste deres nationale Regjering. Men det var ikke
Tilfældet med de andre Kristne, der stode umiddelbart
under Sultanens Myndighed. Disse levede som «Rajas» og
afventede forgjæves Gjennemførelsen af de Reformer, der
vare bebudede i Traktaten af 1856. Her sigtes til Slaverne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free