Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 Panslavismen.
der gaar ud paa de slaviske Nationers Befrielse og deres
Forening under det mægtige russiske Riges Protektorat.
De, der forfulgte dette Formaal, kaldte sig «Slavofiler».
Enhedstanken, der havde gjort seirrige Fremskridt i Italien
og Tyskland, tilskyndede dem i deres Bestræbelser. I
Aaret 1867 foranstaltede de i Moskov en «Ethnografisk
Kongres», til hvilken Repræsentanter for alle slaviske
Stammer bleve indbudte. Men her føltes Savnet af (et
slavisk Sprog, der kunde forstaas af alle Slaver. Det
viste sig, at Czekerne vilde forbeholde sig Ret til
Ualhængighed. Endelig kastede Minderne om Polen en
uhyggelig Skygge over denne slaviske Broderskabsfest.
Man overbeviste sig om, at den egentlige Panslavisme var
en Ide, der ikke kunde virkeliggjøres.
Slavofilerne fulgte naturligvis med Deltagelse de slaviske
Stammer, der endnu befandt sig under det tyrkiske Herre
dømme, enten som Vasaller eller som «Rajas». Man
nærede utvivlsomt Sympathi for alle Kristne af den orthodokse
Trosbekjendelse; men Grækerne og Rumænerne havde
man dog mindre Interesse for end for den slaviske Race.
Det var især til Serberne, Bosniakerne, Herzegovinenserne,
Montenegrinerne og Bulgarerne, at der sendtes Bøger,
religiøse Gjenstande og Penge til Opførelsen af Kirker og
Oprettelsen af Skoler. Den russiske Regjering skjelnede i
sin Politik paa samme Vis: den indsaa, at Rumænerne
vilde være mindre tilgjængelige for dens Indflydelse, og at
Grækerne, der drømte om Oprettelsen af et stort hellenisk
Rige med Konstantinopel som Hovedstad, snarere vilde
være Medbeilere end Forbundsfeller.
Der indtraf en Begivenhed, som kastede klart Lys
over denne den russiske Regjerings Bagtanke. Bulgarerne
vilde have en national Kirke, uafhængig af Patriarken i
Konstantinopel, saaledes som den rumænske Kirke allerede
var det. Bulgarerne, der vare i polisisk Afhængighed af
Tyrkerne, vilde i det mindste i religiøs Henseende være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
