Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706 Konferencen i Konstantinopel November 1876.
indtog en iagttagende Holdning. Østerrig var delt mellem
Frygten for, at Begivenhederne skulde skaffe Rusland
Leilighed til en Magtforøgelse og Fristelsen til seiv at
drage Fordel af dem. England ønskede levende Opret
holdelsen at status quo. Det britiske Kabinet tog Initiativet
til Forslaget om Sammenkaldelsen af en Konference i
Konstantinopel.
Samme Dag som denne Konference aabnedes, den
23de November 1876, offentliggjorde Storviziren, Midhat
Pascha, en konstitutionel Forfatning, der tilstod Rigets
Folk alle tænkelige Friheder og oprettede et Senat og et
Deputeretkammer. Dette Theaterkup viste simpelthen, at
det var Tyrkiets Ønske at unddrage sig Europas Formynder
skab og omgaa dets Fordringer. Den 24de December
overrakte Konferencen Porten et Memorandum, der den
15de lanuar 1877 forandredes til et Ultimatum. Deri for
langtes en Landudvidelse for Montenegro, Opretholdelsen
af status quo for Serbien, Autonomi for Bosnien, Herze
govina og Bulgarien, med valgte Provinsialforsamlinger og
kristne Gouvenører, hvis Valg skulde godkendes af Mag
terne. Endvidere fordredes en Reorganisation af Forvalt
ningen, af Retspleien, Tscherkessernes og Baschi-Bozuk’ernes
Bortfjernelse, Oprettelsen af Provinsialmilitser, en almindelig
Amnesti og Nedsættelsen af to Kontrolkommissioner, hvis
Medlemmer skulde udnævnes afMagterne. Endelig under
rettede man Porten om, at de europæiske Gesandter vilde
forlange deres Passer, hvis den ikke øieblikkelig samtykkede
i disse Reformer. Tyrkiet tog ikke Diplomatiets Trudsler
alvorligt: dets tilskyndedes til Modstand af den engelske
Gesandt Sir Henry Layard. Hvad der desuden indgjød Porten
Mod var Keiser Alexanders tilsyneladende Raadvildhed.
I den offentlige Mening i Rusland gjorde sig to
Strømninger gjældende. Den officielle Verden lagde sin
Foragt for Serberne for Dagen; den var opbragt over, at
de Frivillige übesindigt havde indblandet den russiske Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
