Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Alexanders og Gortschakovs Holdning overfor Tyrkiet. 707
i hint dumdristig begyndte Felttog. Man hævdede fra
denne Kant Umuligheden af at begynde en langvarig Krig,
da der var Underskud paa Budgettet, da Papirspengene vare
i Miskredit, da Hærens Sammenssetning var løs, efter som den
befandt sig i en Reorganisationsperiode, og da Flaaden i det
sorte Hav var den tyrkiske Flaade underlegen. Slavofilerne
derimod troede at staa Virkeliggjørelsen af deres Ønske
nær: de Kristnes Befrielse, Ortodoxiens Seir over Islam
og Udvidelsen af Ruslands Indflydelse i hele Orienten.
Aktionspolitiken støttedes især af Keiserens Broder, Stor
fyrst Nikolaus, Gesandten Ignatiev, Krigsminister Miljutin
og Publicisten Katkov. Hverken Keiseren, der stod
vaklende mellem sine fredelige Tilbøieligheder og Ønsket
om at udslette Fredstraktaten af 1856 til den sidste Linie,
eller Fyrst Gortschakov, der paa den ene Side frygtede for
at tabe sin Popularitet og paa den anden nærede Betænke
lighed ved et saa stort, dristigt Foretagende, formaaede
resolut at bestemme sig. Denne Usikkerhed i Keiser Alex
anders og Fyrst Gortschakovs Holdning prægede sig i
Forberedelserne til Krigen og i dennes Ledelse. Englands
Optræden vakte Bekymringer hos Rusland; dette til
skyndedes af Tyskland: den preussiske Generalstab for
sikrede, at 250,000 Mand vilde være tilstrækkelige til
Overskridelsen af Balkan og Fremrykningen mod Konstan
tinopel.
Storviziren, Midhat Pascha, havde sat igjennem, at
Konferencens Ultimatum forkastedes af et Slags National
raad, der var sammenkaldt, lige forinden det nye Parlament
traadte sammen. Han havde fremdeles det Held, at Freden
med Serbien blev undertegnet den iste Marts 1877 paa
Grundlag af status quo. Han havde ogsaa ønsket at
underhandle med Montenegro, hvad der vilde have hidført
Bosniens og Herzegovinas Pacifikation og fjernet ethvert
Paaskud til en europæisk Indblanding. Men Montenegros
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
