Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østerrig besætter Bosnien-Herzegovina.
722
Spørgsmaal sig efter det andet. Rusland begyndte i Slut
ningen af 1878 at underhandle med Tyrkiet om Betingelserne
for sin særskilte Fred med dette. Den 8 Februar 1879
fik Fyrst Lobanov Traktaten i Konstantinopel undertegnet,
ved hvilken Tyrkiet forpligtede sig til at betale 802 V2
Millioner Francs til den russiske Regering, og de russiske
Tropper rømmede Konstantinopels Omegn og tyrkisk Ru
melien. — Den 27 Juli 1878 rykkede Østerrigerne under
Felttøjmester Filoppovitsch over den kroatisk-bosniske Grænse
ind i de Provinser, hvis Okkupation var overdraget Rege
ringen i Wien. Efter Fægtningen ved Stolatz (5 August)
besatte de Mostar, Herzegovinas Hovedstad. I Bosnien
mødte de en alvorligere Modstand. En energisk Muselmand,
Hadschi Loja, stillede sig i Spidsen for en Opstand, samlede
Insurgenterne ved Bosna Seraj, der den 19 August maatte
indtages med Storm. Modstanden tog til i Omfang og
Styrke, hvorfor de tre østerrigske Divisioner, der i Be
gyndelsen ansaas for tilstrækkelige, maatte forøges til tre
Hærkorpser. Zvornik, ved Serbiens Grænse, overgav sig
først den 27 September; den tappre Hadschi Loja blev
tågen til Fange den 2 Oktober; den 27 Oktober overgav
Trebinje i Herzegovina sig, og Dagen efter kapitulerede
Klobuk, Insurgenternes sidste Fæstning. En almindelig
Amnesti fuldendte Pacifikationen. Under dette Felttog
havde de østerrigske Tropper især kæmpet med de mu
hamedanske Serbere; den langt overvejende Del af den
kristne Befolkning stillede sig derimod sympathetisk over
for Okkupationen, idet den gerne saa det tyrkiske Herre
dømme afløst af det østerrigske.
Grækenland søgte at bevæge Porten til at afstaa de
græske Territorier, hvorom, som ovenfor omtalt, Berliner-
Kongressen havde afgivet en Deklaration. Idet Grækenland
adlød de Vink, det europæiske Diplomati gav det, havde
det ikke tåget en mere aktiv Del i Begivenhederne; men
nu da Tyrkiet nægtede, at det havde nogen Forpligtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
