- Project Runeberg -  Ruslands historie : i kortfattet fremstilling /
15

(1892) [MARC] Author: Søren Bloch Thrige - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvede en gavnlig Indflydelse. i en Tale til Folket
udtalte den unge Czar: «De Undertrykkelser, den
Haan og Skade, som I og Eders Gods i min
hjælpeløse Barndomstid have været prisgivne af Bojarerne
og Stormændene, er det umuligt at gjøre usket; men
for Fremtiden lover jeg at yde Eder Ret og
Beskyttelse, hvor I lide Uret.»

I 13 Aar holdt Ivan sit Løfte: en ny Lovbog
udvidede den allerede af Ivan den 3dje givne Lov,
en Kirkeforsamling i Moskva søgte at raade Bod paa
Præsters og Munkes Usædelighed og Uvidenhed, der
indkaldtes fremmede Haandværkere, Læger, ja endog
Retslærde og Theologer, som skulde undervise de
unge Russere i Latin og «gode Sæder.» Da
Englænderne havde fundet Søvejen til det hvide Hav
(1553), aabnedes der Handelsforbindelser med dem
og tilstodes dem flere Lettelser og Forrettigheder.
Fra 1547 til 1552 blev der foretaget en Række Tog
mod Kasan; de hedenske Tsheremisser, Mordviner og
Tshuvasher, finske Stammer i Volgalandet, som hidtil
havde været de kasanske Tatarers Undersaatter, blev
underkastede Ruslands Herredømme, og endelig blev
Kasan erobret efter en heltemodig Modstand. Langt
lettere var Erobringen af Astrakan, som efter den
gyldne Hordes Fald var blevet Sædet for egne Khaner,
men var blevet svækket ved Kampe med sine
Naboer, de krimske og nogajiske Tatarer og de donske
Kosakker. Medens Kasans Erobring havde kostet
meget Blod, faldt Astrakan uden Modstand (1554).
De tsherkessiske Bjærgfolk gav sig frivillig under
Ruslands Overherredømme, og Ivan havde nu udvidet sit
Rige til Kaukasus og det kaspiske Hav.

Samtlige Forfattere skildre Ivan den 4de som et
Mønster paa en vis og gudfrygtig Hersker; men med
Aaret 1560 indtraadte der en sørgelig Forandring, som
gav ham Tilnavnet «den frygtelige». Den onde
Natur, som havde vist sig i hans Barndom, traadte frem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free