Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
48
vaskelser, som udgik fra nogle af Speranskys Fjender,
bl. a. Gustav den 3djes tidligere Yndling Armfelt,
der havde forladt Sverige efter Gustav den 4des Fald
og var traadt i russisk Tjeneste. Kejseren, som var
i en meget nedtrykt Stemning under sin Ængstelse
over Napoleons truende Angreb, blev dybt rystet ved
den Mands «Utaknemlighed», hvem han havde skjæn
ket sin hele Tillid, og selv efter at han havde erkjendt
sin Fejltagelse, troede han at maatte opofre Speransky
for det almindelige Had; han forviste derfor sin bedste
Støtte. 1816 blev Speransky igjen udnævnt til Gu
vernør; men Alexander kunde ikke bekvemme sig til
at tilstaa sin Uret ved at gjenindsætte ham i hans
Stilling.
En uheldig Modsætning til den højtbegavede,
bramfri Speransky dannede den Mand, som efter hans
Forvisning fik en eneraadende Indflydelse paa Kejser
Alexander, den udannede og brutale Araktsheyev. Kej
seren havde paa ingen Maade opgivet sine liberale
Ideer og viste i det hele taget stor Mildhed; men
Regeringsforretningerne vare blevne ham i høj Grad
byrdefulde, især fordi han blev mere og mere pirrelig.
Han vilde ganske i Almindelighed angive det Maal,
som hans Reformplaner skulde naa, uden at han
taalte nogen Modsigelse; Planerne skulde derpaa, ud
arbejdede efter hans Ønske, atter forelægges ham, og
han traf derefter sin Afgjørelse. Fremfor alt vilde
han forskaanes for de løbende Forretningers Enkelt
heder; kun med de udenlandske Anliggender og Hæ
rens taktiske Uddannelse sysselsatte han sig stadig.
I alle andre Sager maatte Ministrene henvende sig
til Araktsheyev, som saa i Korthed afiagde Beretning
om deres Foredrag saa godt, han kunde og vilde.
Saaledes skulde den frisindede Omdannelse af Rus
land, som Kejseren tilsigtede, sættes i Værk af en
raa og stivsindet Despot, som ingen Sans havde for
den. Timevis, ja halve Dage maatte Ministrene vente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
