- Project Runeberg -  Ruslands historie : i kortfattet fremstilling /
52

(1892) [MARC] Author: Søren Bloch Thrige - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

52
stitution. De sammensvorne Officerer havde indbildt
deres Soldater, at Konstantin var den retmæssige
Kejser, og at hans Afkald var en Opfindelse af hans
Broder; «Konstitutionen var hans Kone». De vundne
Regimenter modtog Kejseren, da han viste sig, med
truende Raab; men Fyrst Trubetzkoi, der skulde give
Signalet til Angreb, havde af Fejghed unddraget sig,
og Ryjelev, som forgjæves havde søgt ham, havde
ikke Anseelse nok til at gjøre sig gjældende. Imid
lertid havde nogle Tropper samlet sig om Kejseren,
der længe, omgivet af faa Generaler og Officerer,
havde trodset Oprørerne; hans uforfærdede Holdning
begejstrede Soldaterne, og hans Kavalleri og Artilleri
gjorde hurtig Ende paa Opstanden. I Syden havde
imidlertid Alexanders Adjutant, General Diebitsch, ladet
mange af de sammensvorne arrestere, blandt dem
Pestel; Muraviev-Apostol blev efter en Kamp taget
til Fange. En overordentlig Domstol dømte efter en
lang Undersøgelse 36 af Opstandens Ledere til Hen
rettelse, 70 til Tvangsarbejde og Forvisning til Sibirien.
Dog blev kun 5 hængte, blandt dem Pestel, Muraviev-
Apostol og Ryjelev; Fyrst Trubetzkoi, som havde for
raadt sine Medskyldige, slap, ligesom 30 andre af
dem, der vare dømte fra Livet, med Tvangsarbejde
i Sibirien.
Nikolaus den iste, som havde befæstet sin Trone
ved sin Kjækhed og Fasthed, var i alle Henseender
en Modsætning til sin 20 Aar ældre Broder. Medens
Alexander var voxet op i de store Gjæringers Periode
og havde modtaget aandelige Indtryk i de forskjel
ligste Retninger, var Nikolaus, der var født samme
Aar, som hans Bedstemoder Katharina den 2den døde
(1796), bleven opdraget i Stilhed af sin fortræffelige
Moder, en Prinsesse af Wurtemberg, og havde levet
sin Ungdom i Reaktionens Tid uden at sysselsætte
sig med andet end militære Forretninger. Under
Alexanders svage og vaklende Regering havde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist2/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free