Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ruslands Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
84
Pligter, og i den egennyttige Behandling af den offent
lige Ejendom, som er saa sædvanlig hos os.» Den
almindelige Demoralisation blev saaledes aabent aner
kjendt, og Kejseren virkede energisk ior at indføre
Sparsommelighed ved Hoffet, i Hæren og den civile
Styrelse. Hans Farbrødre, Konstantin, som var øverst
kommanderende over Flaaden, og Nikolaus, der i den
sidste Krig havde været Overanfører i det evropæiske
Tyrki, havde vakt hans retfærdige Harme ved deres
skamløse Deltagelse i den almindelige Korruption og
maatte nedlægge deres Embeder. Grev Ignatiev
gjennemførte ved to Ukaser af 9de Januar 1882 nogle
allerede af Loris Melikov forberedte Foranstaltninger
til Bøndernes Bedste. De tidligere Livegne befandt
sig siden Befrielsen i to forskjellige Stillinger. Da de
ikke havde kunnet betale deres fordums Herrer Prisen
for den Jord, som nu skulde være deres Ejendom,
havde nogle af dem maattet paatage sig Byrder, som
vedblev at stille dem i et afhængigt Forhold til hine,
medens andre havde faaet Prisen udbetalt af Staten
og saaledes vare blevne dennes Skyldnere. Ved de
nye Love befriedes de første for Afhængighedsforholdet
til Herrerne, idet Staten lovede at holde disse skades
løse og selv skal modtage Betalingen af Bønderne i
49 Annuiteter, og for de andre blev deres Gjæld til
Staten nedsat.
Ved Siden af Ignatiev optraadte General Skobe
lev som Fører for det panslavistiske Parti. Den i2te
Januar 1882 holdt han i St. Petersborg en Tale, hvori
han talte om «de lidende slaviske Brødre i det syd
østlige Evropa» og sagde, at Rusland havde en
gammel Regning at afgjøre med Østerrig. Endnu
stærkere vare hans Ytringer i en Tale, han i Februar
holdt i Paris til de der studerende Serbere. «Vor
Fjende,» sagde han, «er Tyskeren; Kampen mellem
Slavere og Tevtoner er uundgaaelig.» Disse Ord af
en kommanderende General og en af Ruslands mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
