Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2det Afsnit: Den russiske Kirkes Dissentervæsen, ældre Kirkeforholde, Patriarken Nikon og Raskolnikerne - Træk af den russiske Kirkes Tilstand i den ældre Tid; Nikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkeskoler i Moskva, og da begynder atter Prædikenen,
dog ikke overalt, men efter Kirkestyrelsens «Udvalg».
Alligevel angives Sognefolkene at have været tilfredse
med sine Præster, selv om de ikke kunde læse; de
valgte dem nemlig selv. Ved saadant Valg forfattedes
en «Izljub» (god Vilje), hvilket de kommunale
Vælgere underskrev, og som altsaa var
Udnævnelsesdokumentet. Exempel anføres dog paa, at kun to
Adelsmænd underskrev, medens Valget var foretaget af ti
Godseiere og tredive Bønder. Der nævnes ogsaa
Exempler paa, at man valgte til Præst den Mand,
som betalte Valgmændene høiest. Endnu i det
syttende Aarhundrede valgte Sognefolkene sin Præst i
det midtre Rusland; i Pskov og de nærmeste
Distrikter var i 1685 160 Kirker i Bøndernes Eie, der ikke
vilde underkaste sig Biskoppen, men gav sine Kirker
til de Præster, som gik ind paa den mindste aarlige
Løn. Som Følge af dette Forhold betragtede
Almuerne sine Kirker som privat Eiendom. Ligesom de
fornemme Bojarer i Moskva undertiden havde 2—3
«Huskirker», saaat Mængden af Kirker i denne
Hovedstad i den anden Halvdel af det syttende
Aarhundrede naaede det uhyre Antal af 1700; saaledes
betragtede ogsaa de mindre formuende Byboere, der
sloge sig sammen om at bygge en Kirke, denne som
deres «fælles Huskirke», hvor hver enkelt Mand
opstillede sit eget Helgenbillede, foran hvilket han
forrettede sin Bøn, opstillede sine Lys, og som han efter
Omstændighederne udsmykkede med en eller anden
værdifuld Gjenstand f. Ex. Mynter, der hængtes paa
Indfatningen; Helgenbillederne vare og ere, som man
vil erindre, altid malede. I det syttende Aarhundrede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
