Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV
Den her — for største Delen — gjengivne
Fortale, dateret Gøteborg d. 8de September 1859,
har ikke mindst i biografisk Henseende Krav
paa vor Interesse, fordi den ligesom indeholder
Forklaringsgrunden til, at Viktor Rydberg med
„Den sidste Athenienser" for en lang Aarrække
afsluttede sin digteriske Virksomhed. De rene
æsthetiske Naturer, for hvis Livsrørelser Poesien
var det naturlige Organ, have i mange Tider
ligesom hørt en svunden Periode til. Vore
Dage have set talrige Brydninger imellem
„Digteren" og „Mennesket", og vi kjende ikke
alene Exempler paa, at et Forsøg paa poetisk
at behandle Menneskeslægtens store
Livsspørgsmaal har sprængt den digteriske Form,
men ogsaa paa, at en Digter helt har opgivet
Poesien for som Menneske ad andre Veje at
søge .Sandheden. Maaske- skyldes et saadant
Frafald fra Poesien i Virkeligheden kun vor
Tids gjennemgaaende Mangel paa digterisk
Skaberevne eller i alt Fald den heller ikke
sjeldne kritiske Mistillid til de digteriske
Kræfter, man raader over, og ligesom vi nedenfor
skulle se, at Viktor Rydberg senere, netop
af Hensyn til Menneskehedens store
Livsspørgsmaal, selv søger til et Digterværk som Goethes
Faust, saaledes turde maaske ogsaa hans eget
Digterværk „Den sidste Athenienser" til Syvende
og sidst have udrettet mere for hans store
Livssag, end hans hele kirkelig-reformatoriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
