Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXV
- Efter dette Blik paa Digteren selv nævne
vi ikke Goethes svenske Fortolker i den
Hensigt at ville anstille nogen Sammenligning.
En saadan vilde maaske tiltale den, der med
plump Smiger agtede at hylde en fortjenstfuld
Pen, som baade vil være og formaar at være
sig selv og intet Andet. Vi nævne langt
hellere Viktor Rydberg som en ægte .Søn
af det Tidsrum, Goethe har skabt, og som
en af de ædleste af dets Sønner. I ham og
hans Arbejde fortsættes den samme Kamp
for de samme ideale Maal, om end denne
Kamp nu er rykket frem til andre Omraader
af Valpladsen og særlig har faaet en for os
saa meget des større Betydning, som det
nationalt Svenske findes hos Viktor Rydberg paa
alle Punkter og bestandig mere og mere
træder frem med samme Styrke som hans
universelt idealistiske Retning. Dette maa vi
nødvendig betone som et væsenligt Træk i Viktor
Rydbergs Studier og- Karakter, et Træk, der
ikke maa overses, hvis man ikke vil faa en
aldeles skjæv Opfattelse af ham. Ligesom
Goethe har forstaaet den antike Tids og Kunsts
Aand saa dybt og inderlig som kun Runeberg
og nogle faa Andre i vor Tid, saaledes har
ogsaa Rydberg i sin „Sidste Athenienser", i
sin „Afrodite fra Melos" og i sine „Romerske
Kejsere i Marmor" mægtet at sætte os
lyslevende ind i Grækenlands og Roms Oldtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
