Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LII
Og af barnlig Glæde lyser, da han ser sit
smukke Prent,
Gubbens Pande, selv et gammelt, gulnet, rynket
Pergament.
Hvad han skriver, hvilke Tanker, derom ej
den Gamle spørger;
for en rigtig, for en sirlig Afskrift han alene
sørger.
Naar Initialen lykkes, smiler han og henter
Kraft
til et „videre i Texten" fra de milde Druers Saft.
Medens saa sit Kald han røgter, er den stille
Celle vorden
Hylstret om et Frø, der daled fra et ædelt Træ
til Jorden,
Haanden om en liden Flamme, viftende for
Vinden svag,
liden Flamme, som skal vorde stor en Gang
og bringe Dag.
Om han vidste, hvad han skriver, vilde strax
maaske han kaste
Pennen med et „Hjælp, Maria!" og til Bede-
stolen haste.
Ej du véd det, Dogmets Fange: du har frelst
fra Glemsels Haand
Ordet, der en Dag skal løse Aanderne af
Dogmets Baand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
