Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
sidste Røst, som lovsynger Lykkens Afgud, er
forstummet, og det sker, naar det syvende Indsegl
er brudt over Verden.
Ved Siden af Cæsars Billedstøtte burde man
opstille Gordiamis’s — for Afvexlingens Skyld.
Jeg tror, at Cæsars Marmorlæber vilde fortrække
sig til et Smil ved Tanken om den Rædsel,
hvormed Gordianus saa sig af en Brænding kastet
op paa den Strandbred, som han, Cæsar, med
brændende Hu og med alle Skibskunstens Midler
søgte at naa ind til.
Det hændte en Gang, at en alderstegen,
ærværdig Mand, som tilbragte sine ledige Timer i
Selskab med Bøger, forstyrredes i sine Tanker
af Raab, der opløftedes omkring hans Hus.
Soldater og Borgere havde omringet det. En
Kriger, med draget Sværd i den ene Haand og en
Purpurdug, revet af en Fane, i den anden,
stormede i Spidsen for en Folkehob igjennem Porten
ind i Atriet og brølede til de skjælvende Slaver:
,.Hvor er Prokonsulen?" Alan pegede paa et
Værelse. Skaren styrter ind og finder sit Offer
liggende paa en Løjbænk. Mauricius, Hobens
Anfører, kaster Purpurdugen over den Gamle,
hæver Sværdet og raaber: „Hil dig, Gordianus
Augustus!" — „Hil!" istemme alle de Andre og
kaste sig paa Knæ. Men Oldingen slynger
Purpurdugen som en Nessusskjorte med Rædsel fra sig
og raaber: „Tilbage! Maximinus er eders Kejser,
ikke jeg." — ,,Maximinus", svares der ham, „er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
